Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - August - O. Münster: Om Lykken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Lykken.
647
med absolut, saa dog med relativ Sikkerhed, og længere kan vi
Mennesker nu en Gang ikke naa og behøver heller ikke at naa.
Den spidsborgerlige og mærkværdigt fladbundede Regel at
skaffe sig saa faa Fornødenheder som muligt, er pudsigt nok et
almindeligt Husraad til Lykkens Erhvervelse. Hvor ofte støder
man f. Eks. ikke paa en Tankegang som denne: „Peter ryger ikke
Tobak, og Gudskelov, saa har han da den Fornødenhed mindre."
Som om Peter ikke netop burde beklages, fordi han derved gaar
Glip af en let forskaffelig, skønt næppe ringe Nydelse. „Men han
savner jo ikke denne Nydelse", vil man maaske indvende. Nej, det
gør han ikke. Og den blindfødte, som aldrig har hørt noget om
Synsevnen, vil ganske vist heller aldrig „savne" denne. Men derfor
er han lige fuldt at beklage. — Reglen er saa forkert og
meningsløs som vel muligt. Tværtimod, den som har de fleste
Fornødenheder, hans Liv er rigest paa Indhold, rigest paa Glæder baade
smaa og store, altsaa, bortset fra andre Omstændigheder, lykkeligst.
Men vel at mærke, ingen bør have andre Fornødenheder end dem,
han kan tilfredsstille. Her er Kunsten. Skaf dig saa mange
Fornødenheder, du kan, stil saa store Krav til Livet som muligt, des
flere Glæder vil du ogsaa faa. Men tillige: Lær at resignere
overfor det, som for dig er uopnaaeligt, lær at bære det, som for
dig er uundgaaeligt, det er det eneste Middel til at undgaa
adskillig Kval.
Menneskets Maade at finde Lykken paa vil i det ydre til
alle Tider være forskellig og rette sig efter de forskellige
Leve-vilkaar i det foreliggende Samfund. For de fleste Mennesker i
vore Dage vil Lykken sikkert snarest være at finde i Virksomhed,
som det saa smukt er udviklet af Høffding i „Etiken". Dette
stemmer fortræffeligt med og beror uden Tvivl paa, at det, vor
Tid især trænger til, netop er Virksomhed, Arbejde. Saa længe
der endnu er saa milelangt til, at Tilværelsen blot bliver taalelig
for fler end nogle enkelte Lykkens Pamfilii, saa længe vil der
ogsaa være et uhyre Virkefelt for menneskelig Virketrang. Og saa
længe der er noget at udrette, saa længe skal denne Trang ogsaa
nok holde sig. Saaledes forstaar den durkdrevne Natur snildt at
benytte sit favoriserede Barn, sit ypperste Produkt, Mennesket,
som fornemste Redskab i egen Tjeneste, for ved dettes Hjælp
gennem alle Disharmonier at naa det Maal, den aldrig taber
af Sigte, den varige Harmoni. — Men derfor behøver Virksomhed
ikke i og for sig eller til alle Tider at være det væsentligste for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
