Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - September - Jul. Lange: Et Udtryks Historie. (Sluttet)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
678
Et Udtryks Historie. 678*
Dødsceremonierne og holder Bogen, Kerten, Vievandskosten,
Røgelsekarret; undertiden er ogsaa de himmelske Hærskarer
nærværende. Og i Midten af Billedet, bag Sengen, staar Kristus,
bærende paa Armen Marias Sjæl, fremstillet som en lille
Barnefigur (eller en Miniaturskikkelse), ganske let indhyllet. Der
forekommer ogsaa Eksempler paa, at Kristus rækker Sjælen til en
Engel, som aabenbarer sig ovenfra. Der er ved hele denne
Forestilling noget naivt og roligt, som minder om gamle ateniensiske
Vasebilleder af den afdøde paa Ligbaaren, omgiven af klagende
Figurer (Prothesis), men tillige — ved Forholdet mellem Kristus
og Sjælen — noget varmere og trøsteligere end i de antike
Billeder.
Det følger af Grundtanken i hele denne Forestilling, at den
Figur, som her nærmest repræsenterer Maria, nemlig Sjælen, er
opfattet — vel som levende, men dog som aldeles passiv. Det
fromme og trøstelige ved Tanken ligger netop i, at Sjælen er
overgivet som det spæde Barn i Hænderne paa’Gud, der gør med
den, hvad han vil, uden at den selv giver nogen Vilje til Kende.
Dette er langt fra den eneste Sammenhæng, hvori
Middelalderens Kunst fremstiller Sjælen som en egen og selvstændig lille
Figur i Modsætning til Legemet, der fremstilles paa samme Billede.
Og da denne Fremstillingsmaade har megen Betydning for den
rette Opfattelse af Middelalderens Kunst i det hele og altsaa ogsaa
af det særlige Æmne, vi her studerer, udbeder jeg mig Læserens
Taalmodighed for en lille Digression om den.
Ligesom Marias Sjæl afbildes undertiden Helgeners og
Martyrers, der bæres til Himlen af Engle. Men mest oplysende
er maaske den Maade, hvorpaa Sjælen er fremstillet paa det store
Freskobillede af „Dødens Triumf" i Campo Santo i Pisa (omtrent
fra Midten af det 14. Aarhundrede). Der ser man Englene og
Djævlene hale Sjælene ud gennem Munden af de dødes Legemer
for derefter at flyve afsted med dem til Himmerig eller til
Helvede. Da Sjælen, anskuet som Figur, tænkes at have Plads
inden i Legemet, er den naturligvis meget mindre end dette: en
lille, ganske nøgen Skikkelse, dog noget forskellig karakteriseret
efter de forskellige Legemer: de afdøde gejstliges Sjæle er
kronragede, Kvindernes Sjæle har Form af voksne og udviklede
Kvindeskikkelser. Ogsaa paa Billeder af Dommedag ser man
hyppig Sjælene som smaa, nøgne Skikkelser: de vejes paa
S. Michaels Vægt, og naar de er fundne retfærdige, bæres eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
