Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - September - Jul. Lange: Et Udtryks Historie. (Sluttet)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
682
Et Udtryks Historie. 682*
Christiu)1). I en Prædiken fra omtrent Aar 1200 paa Marias
Himmelfartsdag hedder det: Vi skal ære hendes Ophøjelse, idet
vi beder, at vi ved hendes Mellemkomst maa fortjene at henføres
til den samme Herlighed og Salighed, som hun paa denne Dag
er gaaet ind til2).
Medens Maria ellers i sin Forherligelse fremstilles med det
lille Jesusbarn paa Skødet eller paa Armen, er hun som Assunta
selvfølgelig alen*e: i dette Moment gælder Forherligelsen kun
hende. Regelmæssig skal da den tomme Sarkofag, omgiven af
Apostlene, ses for neden og Gud Fader eller Kristus for oven.
Men disse Figurer kan udelades, i alt Fald Apostlene, eller
disse kan erstattes af andre hellige Skikkelser, der ikke hører
nøjere med til denne Begivenhed, som Legenden fortæller den.
Undertiden synes man at være noget i Tvivl, om Mariafiguren da
ogsaa bør kaldes en Assunta, eller f. Eks. blot „Maria in Gloria*;
men naar man tager i Betragtning, at Helgenskikkelser jo hvert
Øjeblik indføres i Kunstværker som Vidner til allehaande hellige
Begivenheder, uden nøjere at vedkomme dem, men blot ifølge
stedlige eller personlige Hensyn, saa kan man næppe have
Betænkelighed ved ogsaa i disse Tilfælde at opfatte Billedet som en
Fremstilling af Marias Himmelfart. Fra de gamle Kunstnere selv
vil man overhovedet næppe kunne vente meget præcise Distinktioner.
Kun i ét Motiv foruden Assuntaen fremtræder den voksne
Maria-skikkelse alene, nemlig i Synet i Johannes’ Aabenbaring Cap.12: ,en
Kvinde, klædt med Solen og Maanen under hendes Fødder, og
paa hendes Hoved en Krone af 12 Stjerner"; det er ved de
angivne Attributter let at kende fra Himmelfarten og forekommer i
Middelalderen meget sjældnere end denne (og er maaske ikke al
Tid holdt ilde fra den).
Den almindelig forekommende Assunta - Type i Italiens,
navnlig Mellemitaliens, Kunst i den senere Middelalder, der ogsaa
— som vi skal se — fortsætter sig, om end med Ændringer, i
*) Saaledes i en Indskrift til selve Himmelfartsbilledet paa det prægtige
Alterskab i Briefkapelle i Mariakirken i Lübeck (151S). Udtrykket synes
taget af en Hymne (Daniel, Thesaurus hymnol. V, p. 252, 496), hvor
Maria tiltales som porta perpeluæ lucis fulgida, med Hensyn til hendes
Undfangelse (idet der med perpetua lux menes Kristus). Men Indskriften
i Lübeck er et Bevis for, al Udtrykket er overfort paa Himmelfarten.
?) Migne, Patrologia latina C CXI, 1855. Absalonis abb. Sprinekirsbacen?i«
serniones festivales.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
