Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - September - Jul. Lange: Et Udtryks Historie. (Sluttet)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Et Udtryks Historie.
683*
Renaissancetiden, har især haft sit Centrum i Skolen i Siena.
Den er overordentlig simpel. Maria sidder paa sin Trone, der
svæver i Luften midt i Billedet: hendes Skikkelse holder sig
ganske symmetrisk og frontalt og vender lige frem mod Beskueren;
Hænderne er foldede (sammenlagte) foran Midten af Brystet med
Fingerspidserne opad; Ansigt og Blik er vendte aldeles lige frem.
Men saa simpelt, som dette ser ud, er det alligevel fuldt af
Modsigelser. Hvorledes falder man paa at lade en Skikkelse, der skal
svæve opad gennem Luften, tillige sidde paa en Stol, tilmed paa
en saa tung Tronstol? At Maria svæver, er her aldeles ikke
udtrykt i hendes Figurs Holdning og Stilling, der er ganske passiv:
hun bæres op gennem Luften som ved en Elevator. Tronen,
eller rettere sagt: den mandelformede Glorie, hvori den er
indfattet, løftes fra begge Sider opad af flyvende Engle, som om
Gloriens Rand var en materiel og solid Ramme, hvori Tronen
var fastgjort; paa Relieffer ser det undertiden ud som om Glorien
var Randen af et aflangt Trug. Englene kan være yndige, og
den dekorative Anordning af det hele kan være meget
virkningsfuld; men den mekaniske Indretning af Tronen og Glorien tager
sig saa naiv ud som en Molbohistorie. Hvortil overhovedet denne
Trone, der atter har gjort de øvrige mekaniske Foranstaltninger
nødvendige? Meningen er aabenbart, at man ved Forestillingen
om Marias Himmelfart ikke har villet slippe af Syne, at hun her
paa Jorden er som en Dronning for den kristne Kirke og
Menighed, og at hun atter i Himlen skal have en Dronnings Plads ved
sin guddommelige Søns Side. Hun skal altsaa ogsaa i dette
Moment fremstilles som Genstand for Tilbedelse — paa en
lignende Maade som Hera og Demeter tronede i deres Templer:
det kan overhovedet ikke nægtes, at der i den Betydning, som
den store Assuntafigur har i Middelalderens italienske Kirker, er
et Minde om det kristnede italienske Folks Slægtskab med
Oldtidens hedenske. Men imod denne Aand strider atter Marias
foldede Hænder, der betegner hende som tilbedende:" om
hun end selv er Genstand for Religion, saa er hun clog ikke
Gud, men kun Guds menneskelige Tjenerinde, og som saadan
Repræsentant for de kristne Mennesker. Derved antydes ogsaa
noget aktivt og spontant i hendes Skikkelse; og dog er disse
foldede Hænder jo kun et udvortes, ceremonielt, rituelt Tegn paa
Tilbedelse: af Udtryk i Ordets egentlige og levende Betydning er
47*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
