Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - September - Jul. Lange: Et Udtryks Historie. (Sluttet)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Et Udtryks Historie.
693*
deroppe, hun træder et ilsomt Skridt fremad, saa at den bageste
Hæl løfter sig fra Skyens Flade, og aabner med en stormende og
higende Bevægelse sine Arme og slaar Hænderne ud. Der er
heri vel et Udtryk af Overraskelse og Undren ved det ny Syn
ligesom i Fra Bartolommeos Assunta i Berlin; men Tizian har
dog opfattet Æmnet langt dybere og væsentligere: hvad han
fremfor alt har villet udtale, er Kvindehjertets mægtige Længsel
og uvilkaarlige Trang til at favne, hvad hun længes efter. I
Modsætning til Mantegnas endnu arkaisk stive Figur gennemfører Tizian en
let og ganske naturlig spiraldrejet Bevægelse i Marias Holdning,
Drejningen fremhæves desuden ved Klædebonnets hvirvlende Linier.
Det var et stort Held for Tizians Maleri, at Kunstneren
ifølge sin Fødeegns Tradition var henvist til at fremstille Maria
staaende og ikke paa mellemitaliensk Vis siddende. Den
siddende Stilling lader mere eller mindre af Figuren være rent
passivt og lader ikke ret dens nederste Halvdel være delagtig i
det samme Udtryk som den øverste. Den oprejste giver mere
Energi, en mægtigere Følelsesstrømning gennem Figuren som
Helhed og giver denne et mere sluttet og samlet Præg. Man
føler dette ved Sammenligningen af Tizians staaende Assunta med
Correggios siddende: det pludselige Udbrud af Jubel er fuldt saa
mægtigt hos Correggio; men der er i Tizians Figur en langt
stærkere udtalt aktiv og personlig Vilje. Og det er dette, som
overhovedet gør Tizians Maleri til den ypperste Blomst af dette
Motivs kunsthistoriske Udvikling, dets Fuldendelse efter
Aarhundreder Forberedelse. De middelalderlige Assuntaer var, som
vi saa, ganske passive: Beskueren maatte underforstaa, at Gud
lod dem vederfares den Naade at optages i Himlen; men deres
egen Figur udtrykte det slet ikke: endog de foldede Hænder var
ikke mere end et rent udvortes Tegn paa deres Hjertes
Tilbedelse. De var udtryksløse; thi Udtryk fremkommer kun ved
det synlige Spil af indbyrdes modstridende Kræfter, af Passivitet
og Aktivitet. Det passive kommer af sig selv i enhver
Menneskefigur, og paa en egen Vis ogsaa i Tizians. Han var jo nemlig
den store Maler af Legemsstoffet, at Kødet, der graviterer mod
Jorden. Og det mærker man ogsaa i hans Assunta, som har
meget mere jordisk Legemlighed, mere „Kød og Blod" end de
ældre. Men dette overvindes af hin mægtige Stræben opad:
denne Maria lader det ikke være nok med at drages af en usynlig
Magt: hun vil selv, og det kan man se!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
