Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - September - Jul. Lange: Et Udtryks Historie. (Sluttet)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
694
Et Udtryks Historie. 694*
At Renaissancen her kunstnerisk har fuldbyrdet den
kristelige Middelalders Hu og Tanke, at den har givet det fuldttonende
Udtryk for, hvad denne vel havde ment, men ikke formaaet at
udtrykke, det er aabenbart og ubestrideligt. Og da der her er
Tale om Tizians og Gorreggios Hovedværker, som det dog ikke
godt gaar an at udelukke fra Renaissancen, kan dette være en
gavnlig Lære for dem, der ynde at opfatte Renaissancen som
væsentlig antik og hedensk. Ja hvis man overhovedet kan
tillægge en malet Figur religiøse Egenskaber, saa maa man kalde
Tizians Assunta mere personlig religiøs end Middelalderens:
medens hine kun kan have Betydning for dem, der forud kender
Dogmet om Marias Himmelfart, taler denne — uden Sufflør —
til andre, river dem med sig, gør Proselyter, om det skal
være-Dette gælder om den fremstillede Figur. Et andet Spørgsmaal
er det naturligvis, om den Kunstner, som har malet den, den
Tidsalder, som har fremstillet den, var frommere end de ældre,
om ikke dette fuldendte Udtryk for Sagen forudsætter, at den,
som udtrykker den, har den noget mere paa Afstand. Man kan
endog spørge, om der her ikke er kommet et Gran af noget ind
i Sagen, som Middelalderen ikke har tænkt paa og ikke har villet
udtrykke, selv om den evnede det, nemlig netop denne Aktivitet,
denne Egen vilje, som først frigør Udtrykket. Middelalderen
vilde opad — derom er der ingen Tvivl; men den lagde ikke en
saadan Akcent paa, at den vilde: det stemmede ikke med dens
Religiøsitet.
Der er ved Tizians Assunta i Sammenligning med de ældre
lidt af en himmelstormende Titanide. Det berøver den ikke
Præget af det kristelige — dens Sjæl er jo idel Kærlighed,
ligesom dens Skikkelse minder om en Lue i dens opadstræbende
Bevægelse. Men medens f. Eks. Donatello eller Andrea della
Robbia mere har haft Marias Moderkærlighed i Forhold til
Menigheden for Øje, er der ved Følelsen i Tizians Figur noget mere
erotisk: hun er Himlens Elskerinde.
Her blev altsaa Udviklingens Toppunkt naaet; og vi har
tillige set, at det blev naaet omtrent samtidig i Venedig og i
Mellemitalien. Paa det Tidspunkt, som vi her dvæler ved, trængte
det opad vendte Udtryk ogsaa sejrrig igennem ved flere Opgaver:
som et af de allerherligste Eksempler skal jeg minde om RafaeFs
Cæcilie, der staar lyttende til den himmelske Musik, idet hun
lader den jordiske fare (i Bologna, fra 1514). I kunsthistorisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
