Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - September - Elith Reumert: Hestehandel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
708
Hestehandel.
tyveaarige Hustru — en nydelig Blondine — mødt op for at købe
et Tospand, der skal drive hans Jord og trække ham til
Annekssognet om Søndagen. Hans totale Mangel paa Kendskab til Heste
og hendes Forskræmthed i al denne vilde Hurlumhei er lige
rørende, og det er et helt Genrebillede at se disse unge Præstefolk
købslaa med Landslagter Sørensen, der ikke har været længe om
at lugte, at her er et Par Fugle, der kan plukkes tæt.
Sørensen holder sine to Sjællændere stramt i Tøjlen, hvad
der slet ingen Grund er til, da de to Sjællændere ikke ønsker
andet i Verden end at staa stille og glo. Samtidig underholder
han dem livligt med Tilraab som »Ingen Kiks, Drenge!", »Naa,
ka’ du staa, Fritz, Din halvtuskede Rad, eller jeg ska’ Fa’en
dundre mig lange dig en Øretæve ud, hvis du saa meget som
mimrer med Snuden!" — Alt sammen uden tvingende
Nødvendighed, da de to Sjællændere vilde staa som mejslede i Sten,
saafremt Slagter Sørensen ikke ved pludselige Ryk i Linerne og
umotiverede Piskeknald hvert Øjeblik bragte dem ud af den Sindets
Ligevægt, de saa meget attraar.
Den unge Præstefrue ser usikkert spørgende op paa sin
Mand. Han sender hende et kærligt, stille Smil og trykker hendes
Arm fastere i sin.
„Her er akkurat, hva’ De søger, Hr. Pastor, det er der
ikke Tale om!" brøler Sørensen i sit Ansigts Sved, „et Par
skikkelige Dyr og iligevel opmærksomme Travere, naar det gælder
at stryge hen ad Kirkevejen!"
„Ja", siger Præsten, „jeg skulde jo have mig to–
Han faar ikke Lov at tale ud.
„Det, De ska’ ha’, staar her, Hr. Pastor. De er saa fromme,
min Salighed, at Deres Børn ka* køre dem i en Sytraad."
„Ja — Børn har jeg nu ikke", siger Præsten med et Smil,
og han mærker et let Tryk i sin Arm.
„Hva* De ikke har, ka’ De faa", raaber Sørensen, Jeg
begyndte osse med ingen, men nu render der elleve Unger
derhjemme, der alle raaber Far. Men disse to Dyr garanterer jeg
for i et og alt, si’r jeg, i et og alt — der er ikke Tale om den
Ting. Det er en Handel, De aldrig kommer til at fortryde paa,
for det er Kram, enhver ka’ se, hva’ er".
Den unge Frue læner sig en Smule ængstelig op mod sin
Mand og siger halvhøjt:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
