Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - September - Elith Reumert: Hestehandel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
710
Hestehandel.
dybeste Medlidenhed. Jeg nærmer mig, spændt paa at erfare
Resultatet.
„Ja*, siger Præsten, „jeg vil sige Dem, Hr–-er
det ikke Sørensen? — at jeg synes godt nok om Deres Heste, og
det gør min Hustru vistnok ogsaa. Men, før jeg bestemmer mig,
maa jeg dog sikre mig sagkyndig Bistand. Om en Time vil De
maaske være saa venlig at møde igen paa dette Sted. Saa kommer
min Svigerfader, Provst Bjerrum, og hjælper mig.«
„Gu* vil jeg saa", raaber Sørensen uforknyt, „BjerringI
La’ ham kun komme! Jeg ska’ min Salighed nok overbevise
Provsten. Han har natyrlig som ældre Geistlig været paa
Hestehandel før, og han ska’ Fa’n ede mig komme til a’ gi’ mig Ret i†
at dette hersens er Dyr, der passer i en Præstegaardsbedrift, —
det er der ikke Tale om. Det er Dyr, De aldrig skiller Dem ve’,
naar De først har faaet dem. Saa stiller vi om en Time for
Provsten, saa ta’r jeg et Stikkelsbær i Mellemtiden. Farvel, den
Herre og Dame!"
Under kraftige Piskeknald, der splitter Folkemasserne, som
Moses’ Stav skilte Vandene, joller Sørensen til Værtshuset, og de
to unge Folk mødes i resignerede Smil og en stille Hovedrysten.
„Den Fyr ser mig rigtignok højst mistænkelig ud,11 siger
Præsten.
„Ja du, det er vist godt, at Fader har lovet at komme, —
for ham narrer han ikke", siger Fruen.
Hvorfor formerede jeg dog ikke denne ømme Duo til en
Trio ved uforfærdet at gaa hen til Parret og sige:
„Velærværdige Præst! Smukke Frue! Sørensen er en Skælm,
tro ham ikke! Mig snød han ifjor, og om en Time har han snydt
baade Dem og Hs. Højærværdighed!* —
Jeg kiggede efter den isabellafarvede, — jo — heldigvis! —
den stod der endnu. Skulde jeg gaa hen og byde paa den?
Neg—nej— bare ikke ivrig!
Og et nyt Billede oprulles for mit forskende Blik. Dog —
de ligner jo i Grunden alle hverandre!
En bredbenet Pranger — en Matador fra Hovedstaden —
med rød Signetring paa Lillefihgeren og sin stive, graa Filthat ’
forsorent paa Sned, købslaar med en yngre Proprietær om en
ældre Hest.
„Er det Deres Hoppe, Frandsen?* spørger Proprietæren,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
