Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - September - Elith Reumert: Hestehandel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
714
Hestehandel.
Sinde før — „jeg gi’r Aslag med de fem og ty ve Kroner, men aldrig
i Uvet en eneste Øre fra!"
„Tre hundrede har jeg sagt 144 siger Proprietæren og
begynder at gaa.
„Saa ta’en i Himmerigs Navn!" raaber Frandsen saa rød
som en Reje.
„For de tre hundrede?" spørger Proprietæren og vender
sig om.
„Ja! Men det er Kraft knuse mig Blodpenge! Sku’ jeg har
Dyret betalt, for hvad den staar mig i, sku’ jeg ha’ firehundrede
og halvtreds, — jeg taber, en Synder for Gud, hundrede og
halvtreds paa Dyret, — men jeg ved, den faar det godt, hvor den
kommer, og nu ka* De sige, De er kørendes. Og saa gi’r De
Frokosten hos Leidersdorff. Jeg er min Salighed saa nøgtern som
en nyfødt Kalv. Fredrik træk Dyret hen i Stalden hos Leidersdorff I
Den er solgt for de fire hundrede!"
„Nej — holdt! Tre hundrede!" indvender Proprietæren.
„Ja — vist saa! Ka’ De ikke forstaa Dansk!" siger Frandsen
halvhøjt — „tror De, Fredrik eller nogen af Kollegerne maa vide,
at Dyret gaar for den Sjoverpris! Jeg taber Kraft ede mig min
Anseelse og bli’r til Grin for hele Menigheden, hvis de hører den
Forretning. Lad os saa gaa til Leidersdorff!" —–
— Jeg vender mig om for at gaa videre og hører atter min
Ven Sørensens Stemme. Han staar imellem Præsten og hans Frue
og demonstrerer ivrigt med Hænder og Fødder. De ser alle hen
imod et bestemt Punkt. Dette Punkt viser sig at være Hs.
Højærværdighed Bjerrum, som jeg til min uskrømtede Forbavselse
ser komme agende med Sørensens to Sjællændere, siddende højt
paa Charabancens Buk med et olympisk Smil over det fyldige
Ansigt. Han har i højstegen Person og ganske alene været
en Tur ud ad Slangerupvejen og skal nu afgive sit sidste og
endelige Skøn.
„Naa, Deres Højærværdighed!" raaber Sørensen op mod
Bukken — „hvad siger De saa til det Par Travere? Er de
Pengene værd?"
„Ja — sandelig," siger Provsten — ikke uden en vis
højtidelig Betoning paa det Ord „sandelig" — „Dyrene lader til at
være flinke, og de er ikke sky, en Omstændighed, paa hvilken
jeg lægger den allerstørste Vægt. Men–om jeg maa være
saa fri, Hr. Sørensen, — den fjernier Hest forekommer mig at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
