Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oktober - R. Besthorn: Napoleon III’s Triplealliance
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
738
Napoleon III’s Triplealliance. 738
havde allerede i 1867 indledet Forhandlinger med Kejser Franz
Joseph, i 1868 med Kong Victor Emanuel om fælles politisk
Optræden. I Begyndelsen af 1869 besluttede han i sin Ængstelse
over det Nederlag, han havde lidt over for Belgien, at skride til
Gennemførelsen af en stor Plan: en offensiv og defensiv Alliance
mellem Frankrig, Østerrig og Italien. Han følte sig sikker paa
Kong Victor Emanuels Tilslutning og indledede derfor først
Underhandlinger med Østerrig, kaldte den østerrigske Gesandt i Paris,
Fyrst Metternich, og dennes Kollega i Florens, Grev Vitzthum, til
Tuilerierne, forelagde dem Planen til en Triplealliance og
anmodede dem om hemmelig at fortsætte Forhandlingerne herom
med Rouher. Rouher udarbejdede et Udkast, ifølge hvilket (Sybel
„Die Begründung etc." pag. 87) de tre Magter indgik et Forbund
med det Formaal at sætte en Skranke for alle preussiske
Erobringslyster og gengive Østerrig dets tidligere Stilling i Tyskland.
„Vicekejseren" Rouher stødte her straks paa den beustske fine
diplomatiske Kunst, der i Virkeligheden nærmest bestod i en
eminent Evne til at forvrøvle alt. Vitzthum, der var den
østerrigske Rigskanslers højre Haand, erklærede til Rouhers store
Forbavselse, at hans Forslag „paa Grund af Østerrigs indre
Forhold og Beusts Grundsætninger" var ganske uantageligt; Fyrst
Metternich, der maatte give sin Kollega Ret heri, foreslog Vitzthum
selv at udarbejde et Forslag. Det var Vitzthum straks rede til,
og han nedskrev et Udkast, der begyndte med de Ord: „De tre
Magter, der er bestemte paa for Fremtiden at følge den samme
Politik i Orienten som i Occidenten, har sluttet et defensivt
Forbund." Vitzthums Udkast indeholdt i øvrigt en Række almindelige
Udtalelser om de tre Magters Samvirken — og en Bestemmelse,
der forbeholdt Østerrig Ret til Neutralitet for det Tilfælde, at
Frankrig begyndte Krig med Preussen.
Dermed var de hemmelige Allianceunderhandlinger komne
ind i et fuldstændig galt Spor, men hverken Rouher eller Napoleon IH
fandt Kraft til at gøre deres Anskuelser gældende med Eftertryk.
Rouher og Metternich foretog kun nogle Ændringer i Vitzthums
Forslag, som han efter deres Bemyndigelse i Marts 1869 forelagde
Grev Beust. Den østerrigske Rigskansler, hvis „Politilc* nærmest
bestemtes af Frygt for alt muligt, for Magyarerne, for Frankrig,
for Preussen, for Rusland, maatte selvfølgelig føie sig i høj Grad
tiltalt af sin Ven Vitzthums Forslag, der sikrede ham et
traktatmæssigt Venskab med Frankrig og tillod ham at indbilde sig selv,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
