Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oktober - Sven Lange: Nutidstyper fra det litterære Paris. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nutidstyper fra ilet litterære Paris.
763
Som Tusinder af Kvinder i Paris er hun bleven gift med
en Mand, som hun aldrig har skænket en Tanke udenfor dem,
det daglige Vaneliv fører med sig, en ret skikkelig, højst
kedsommelig Egoist, skildret af Forfatteren med samme halvt
velvillige, halvt overbærende Ringeagt, som Clotilde selv føler for
ham. Hun er jo en Kvinde, hun har kun ét at forlange af en
Mand: at hun skal kunne elske ham; kan hun ikke det, staar en
anden ved Døren.
Denne anden er her Mandens Ven, Lafont, — en Figur, der
kun er skitseret, hvilket er Skade, thi den er dybt og mesterligt
anlagt. Enkelte Repliker viser ham som et aandrigt og
stem-ningsrigt Menneske; men Lidenskaben for Clotilde og den
Skinsyge, han begynder at føie, har gjort ham næsten dyrisk stupid.
En latterlig og tragisk Urokse! Forfatterens klare og leende
Haan har overvældet ham med Naragtiglied, — men hans Hjerte
banker smerteligt i Takt med hans. Han raser ikke, Staklen,
han trygler ikke, — han sidder blot stille og stirrer paa hende
med arme, sviende Øjne, syg af sin Mistanke. Stundom græder
han lidt. Aabner han Munden, er det for at give Tanker Luft
som disse: Hvor har De været? ... Hvor skal De hen? ... Maa
jeg gaa med Dem? ... Maa jeg blive hos Dem? ... Stort andet
ved han ikke at sige, og han pines afskyeligt og hans Hjerne
bliver stivere Dag for Dag.
Mellem disse to Mænd er Clotilde altsaa stillet med sit
stakkels, lette Hjerte; den ene har hun aldrig elsket, — den
anden elsker hun ikke mere. Hun har et Par Smaabørn, som
hun forguder, men hendes Tanker og Ønsker flagrer ogsaa andre
Steder hen med snart flygtige snart hede Længsler efter en
Kærlighed til Erstatning for den, hun nu har mistet. Og hun
knytter et nyt Forhold, — som først afsløres klart for Læseren i
Slutningen af Skuespillet, men som fra dets Begyndelse spiller fint
bestemmende ind i hendes Adfærd mod de to, og i deres mod
hende; og herom handler Stykket.
At fortælle denne Handling vilde være ørkesløst: en saadan
Redegørelse vilde blot faa Læseren til at tro, at der ingen var, i
den Grad synes Scenernes ydre Fysiognomi det samme, kun hist
og her med en Grimaces Forskel. Her — som i „Les corbeaux"
— har Becque taget Livet selv til Læremester, mens hans Kunst
er bleven saa sikker og forfinet, at den kan manøvrere med disse
Mennesker ganske efter sit Tykke uden dog at berøve dem blot
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
