Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oktober - H. Kaarsberg: Sidse Peer Grovsmeds
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
770
Sidse Peer Grovsmeds. 770
Peer havde hidtil siddet ganske rolig og ladet Uvejret rase.
Nu rejste han sig langsomt og støttede sig med Næven mod
Bordpladen. Han var ganske hvid i Ansigtet. Men han sagde bare:
„Giv mig nu min Mad, Kirsten."
„Haha!" skreg hun, „saa Skroget skal ha7 Mad! Ja, nu
skal du faa, hvad du fortjener!..."
Hun sparkede Køkkendøren op, og før Peer kunde værge
sig, havde han Mælkefadet ned over sig, — og Svineblæren med
Andels-Fedtet, — og Moppens de gamle Kødben, — og
Brødskiver — efterfulgt af Tallerkener og Kopper, Kander og Blikmaal!
Peer havde oplevet noget lignende før. Men i Aften var
det værre end vanlig. Siden han havde truffet Sidse, var han
bleven ligesom lidt mindre taalmodig. Nu sprang han til og tog
Konen i Nakken.
„Ser du, Ki’sten," sagde han, hæs af Bevægelse, „naar jeg
ta’r dig — saadan, — saa kan du fornemme, at — at — at jeg
kunde mørbanke din syndige Krop, — om jeg vilde!–Det
var bare det, jeg sku’ ha’ sagt."
Saa slåp han Taget, rev Kabudsen fra Knagen og gik ud.
Men, næppe var Kirsten sluppen fri, før hun hvinende for op,
kylende Skaar og Skrammel efter ham — langt ud paa Vejen.
Men Peer slog Frakkekraven op om Ørene, borede
Hænderne i Lommerne og styrede sin Gang ad Kroen til, mens alle
Naboer og Genboer ganske forsigtig trak Næserne til sig. De
havde været ude at lytte; men nu skønnede de, at der ikke blev
„mere ved det" i Aften.
* *
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
