Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oktober - H. Kaarsberg: Sidse Peer Grovsmeds
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sidse Peer Grovsmeds.
771
Sovekammervinduet. Lige meget hjalp det. Moppen gøede, og
Smaabørnene vaagnede og skreg af Angst Men Kirsten raabte
bare „hold Kæft!Ä og hun hverken svarede ham eller lukkede op.
Smeden stod endnu et Øjeblik der udenfor i Sneen. Han
stod og tænkte sig om, mens Vreden kogte i hans Blod. Han
stemte Panden mod den kolde Væg og lukkede Øjnene og tænkte
sig om:
Hvad, om han nu tog „Kobenet® derhenne i Krogen og
slog Muren ind — knuste Sparrer og Sprinkelværk, saa Kalk og
Murbrokker sprang i Sengen til hende derinde! — Han kunde
have Lyst til at splintre hele Reden, saadan som hun havde lavet
den til for ham og Ungerne.–— Herre Gud dog osse! at
saadant et blegnæbbet, finagtigt Pigebarn, som hun den Gang
var, kunde blive til saadan Fortræd! — Og saa var hun dette
Smule spinkle Fruentimmer, som en ordentlig Mand ikke havde
— havde Sindelag til at tæ’ske. — Men,— hun skulde heller ikke
faa kusket ham! Aa nej — aa nej!–
Der var et Lys, der skinnede ud i Sneen inde fra Mads
Hansens Gaard, just som Peer vandrede tilbage til Kroen for at søge
Nattekvarter der. Det kom fra Sidses Kammer; hun havde været
med Folkene i Købstaden, og de var komne sent hjem.
Han gik uvilkaarligt nærmere og standsede saa. Derinde,
bag det fattige, røde Vinduesforhæng, gik den høje Pigeskikkelse
frem og tilbage og ordnede sine Sager. Nu og da tegnede sig
hendes Silhouet paa den røde Tøjstump. Han kunde se, at
hun var pudset og pyntet endnu. Og han kunde høre, at hun
nynnede — ganske sagte og stilfærdigt.
Peer Grovsmed gik nærmere og nærmere. Der kom over
ham en pludselig og umaadelig Længsel efter at se denne store,
godlidende Kvinde derinde, Sidse med det kønne, friske Ansigt
og det frejdige Hjeite. Han havde en Følelse af, at det »gjaldt
hans Liv", om han i Nat fik møde Sidse. Men — det fik ikke
hjælpe! Han var lige glad, hvad Folk sagde. Han vidste, at
Pigen holdt af ham, og han følte, at hun var det eneste
Menneske, han kunde stole paa og holde af. Han vilde tale med
hende! i Nat! straks!
Peer bankede ikke forgæves paa Sidses Rude. Tværtimod.
Uden Betænkning lukkede hun den husvilde Mand ind i sit lune
og lyse Kammer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
