Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oktober - H. Kaarsberg: Sidse Peer Grovsmeds
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sidse Peer Grovsmeds.
777
„I Dag — for ti Aar siden, — Herre Gud, Ki’sten!*
Deres Øjne mødtes.
„Ja, jeg holdt daarlig, hvad jeg lovede dig. — Det er en
Sandhed,* sagde hun.
ffOg jeg — faldt a’ paa ’et nu til Sidstningen/ indskød
Peer med et Suk. — „Skal vi prøve, at — at rette paa Delene,
Ki’sten? — hver paa sin Maner ?*
„Ja, Peer!* sagde hun en Smule usikker i Røsten. — Og
de fik netop Tid til at klemme hinanden i Hænderne, da
Hønsekræmmerens skimlede Hest formørkede Vinduet.
„Der er han!" hviskede Peer hastig. „Skynd dig at ta’
Overstykket og Vanterne a’ dig! Og — lad saa mig klare det
med ham.. .*
Hun smuttede ud i Køkkenet. Han gik ud i Forstuedøren.
„Naa, Goddag, Hans Olsen! er du allerede der!"
„Jah, Gu’ er jeg! — Din Kone har jo bestilt mig, saa
hun ku’ komme med Toget.*
„Aa, det er jo. barestens en Kasse Flæsk, at du skal age
med!* udbrød Smeden med forstilt Moro. „Vor Mo’r er lige
straks færdig med at pakke. Den skal til den gamle i Sokkeløse:
Hun holder netop Geborsdag imorgen; og se saa skulde Sulet jo
være der!"
„Ja, saa faar jeg s’Gu’ age bare med Flæsket, Peer!*
„Ja, det ser saadan ud,* sagde Smeden og spyttede
eftertænksomt ind mellem Hjul-Egerne. „Nu skal jeg komme med
Kassen.*
Et Øjeblik efter rullede den lille Hønsekræmmer sindigt
afsted med det Sokkeløse-Flæsk.
Da han kom tilbage igen, var det allerede Aften. Der var
lyst hos Smedens og Larm af fremmede Stemmer. Saa drejede
Hønsekræmmeren op for Døren: han maatte da fortælle, hvordan
det var gaaet. Inde i Stuen sad Peer og Kirsten og fire Mænd
fra Byen. Der vankede Punch. Stemningen var glad nok. Og
Hans Olsen blev da „hængende* til Midnat. —
„Naa, Godnat, Peer! og Tak! Ded æ’ da li’egodt ingen
Sag aa fylde Aar, nørenstid Kvinden vil diske op saadan, som
Ki’sten hun har gjort nu, i Aften!* peb den lille Hønsekræmmer
lyksalig med sin høje, hæse Stemme; — han sad allerede og hev
den skimlede i Munden med Linerne for at faa den i Lag med
Hjemvejen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>