Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oktober - Alfred Bramsen: Spiritisme og andet Selvbedrag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
782 Spiritisme og andet Selvbedrag.
787
vil herefter faa en anden Lyd, naar det fra alle Sider maa
erkendes, at Kunsten o: den ægte Kunst, er Menneskehistoriens mest
værdifulde Grundlag, og at næsten alt det andet, der gøres saa
meget Væsen af, og som der bliver anvendt saa uhyre Flid og
Kapital paa, ikke har synderlig mere Værdi end Mytologi. At den
bildende Kunst har den magiske Evne til at omsætte en
Tidsalders, en Slægts Sjæl i et Sprog, der er ærligere og lettere
for-staaeligt for Eftertiden end Bøgernes — Dante staar Nutidsmennesket
langt fjernere end Fidias — mindre kunstlet og lavet end
Religionernes, ligger i Kunstner-Naturellet. Den ægte Kunstner er
yderst modtagelig og ubevidst, tænker helst i Billeder, ræsonnerer
grumme lidt, og bliver derfor som et Spejl for det Samfund, han
lever i. Han er for ureflekteret til ikke at være oprigtig, og for
let paavirket af Milieuet til ikke trofast at gengive dets Ideer,
Følelser og Tilbøjeligheder. Manglen paa Frihed er paa den Maade
netop Kunstnernes Styrke. De omspindes af et Net af Traditioner,
Ideer og Livsopfattelse, der tilsammen udgør en Races, en Tids
Sjæl, en Arv af Følelser, Tanker og Higen, hvis Paavirkning er
saa meget mægtigere, fordi den dominerer i den Ubevidsthed,
hvor Værkerne bliver til.
Historikerne strides om objektiv eller subjektiv
Historieskrivning, men enkelte synes at glemme, at næsten alt det Materiale,
«de benytter og baserer deres Domme paa, er af en saa subjektiv
for ikke at sige grumset Beskaffenhed, at hele Striden bliver som
den om Kejserens Skæg1).
Det kan jo ikke være undgaaet nogens Opmærksomhed, at
vi véd mindst tilforladeligt om netop de Personer, der i Historien
har spillet den største Rolle: Herakles, Buddha, Jesus, Muhamed.
l) En af dem mente for nylig (i „Berlingske Tid.", Nr. 109, 1895) at Nero
kan studeres lige saa koldt — objektivt — som Infusionsdyrene. Ja, hvis
der var et halvt Hundrede falske Glas mellem Forskerens Øje og
Infusions-dyret, vilde Sammenligningen ikke halte fuldt saa meget, som den faktisk
gør. Der er nemlig den Væsens forskel mellem Naturforskeren og
Historieforskeren, at hin møder op med selve Kendsgerningen, hvorimod denne
i gunstigste Tilfælde paakalder gode Mænds Udsagn om det formentlige
Faktum. Naturforskerne har aldrig lagt synderlig Vægt paa Beretninger,
hvis Sandhed ikke kan kontrolleres — hvor eminent Kilden end
var. Cuviers og Agassis’ Opdagelser var, ligesom alle sande
videnskabelige Opdagelser, baserede paa Ting, der kunde iagttages forst direkte af
dem selv. og senere reproduceres, naar som helst det forlangtes, og
undersøges under givne Betingelser og Vilkaar af Skeptikeren.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
