Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oktober - Alfred Bramsen: Spiritisme og andet Selvbedrag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
782
Spiritisme og andet Selvbedrag. 788
I Grunden gør det snarere til end fra, da det netop er
de populære Legender om de store Mænd, der fanger Interessen;
thi det er jo Sagnheltene, ikke de virkelige Helte, der har sat
deres uudslettelige Mærke paa talrige Slægter.
Men ikke engang Legenderne har, selv om de tilsyneladende
fæstnes i Bøger, synderlig Fasthed. Massens Fantasi omformer dem
uophørlig, alt som Tiden, gaar og alt efter Racens Karakter. Ofte
skal der kun et enkelt eller et Par Slægtled til, for at en Skikkelse
som Napoleons kan antage de mærkeligste Omformninger, fra
idyllisk Filantrop og Smaafolks Ven til den blodtørstige Despot, der
blot for at tilfredsstille sin Forfængelighed ofrer 3 Millioner
Menneskers Liv. Og nu i den allersidste Tid omformes Legenden paany,
og Helten fremstaar i ny Skikkelse. Er det da saa forunderligt
om Forskerne, der om et eller to Tusinde Aar læser alle disse højst
forskellige og modsigende Beskrivelser og Domme, begynder at
tvivle om Napoleons Eksistens, ligesom vi til Tider om Buddhas»
og kun ser i ham en Legende eller en Udvikling af Herakles-Myten ?
Naa, til den Tid véd enhver Skoledreng, at „Historien* er
en ordnet Samling Myter. Thi det Studium — Massernes,
Forsamlingernes, Hobenes Psykologi — som først nu, efter at den
moderne Neurologi har naaet sin nuværende Udvikling, er i sin
Vorden, vil til den Tid høre til Børnelærdommen.
Den Tid, vi nu gaar ind til, er Massernes Æra — derom
hersker der formentlig ingen Tvivl. Det har altsaa ikke blot
Kuriositetens Interesse men ogsaa stor praktisk Betydning at
studere Massernes Psykologi1). Men selv om Tiden først nu er
kommen til at dyrke dette Studium, har Handlingens store Mænd,
Religionsstifterne, Cæsarerne og de store Statsmænd, om end
ubevidst, været fine Psykologer med et instinktmæssigt, ofte mærkeligt
sikkert Kendskab til Massernes Sjæleliv. Napoleon f. Eks. forstod
beundringsværdigt Massernes Psykologi i de Lande, hvor han
herskede. Der, hvor han tog fejl, i Spanien og overfor (remmede
Racer som Russerne, led han ogsaa det store Skibbrud. Og det
gælder nu som før om disse Mænd: enten er de Hobens Gud
eller intet.2)
1) Gustave le Bon: La psychologie des foules, Librairie Alcan Paris. 1895.
2) Man lade sig ikke vildlede af, at Masserne ikke saa meget som tidligere
imponeres afOrdeneGud og Religion; der har dog næppe nogen Sinde
været flere Fetischer end i det 19. Aarhundrede. Guddommen Boulangers
Billede fandtes i sin Tid i hver en Krog af Frankrig; for ingen Gud eller
Helgen blev der rejst saa mange Altre eller Statuer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
