Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - November—December - Harald Høffding: Nationalitet og Kultur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
819 Nationalitet og Kultur.
Det er ingen Begrænsning af et Tankearbejdes eller et
Kunstværks Værdi, at det — som Følge af den Modstand, enhver
udpræget Ejendommelighed gør imod det fremmede, og af den
bestemte Form, i hvilken den støber det ny — har et nationalt
Præg, — lige saa lidt som det er til Skade, at et Værk bærer Præget
af den Personlighed, som har skabt det. Dets objektive eller
„absolute" Værdi bestemmes ikke ved dette Præg; thi det kunde jo
netop være Nationens eller Personlighedens Fejl, der kom for
Dagen i det. Men et saadant Præg vil dog altid være et Tegn
paa, at der er arbejdet med fuld Kraft, saa at alle Strenge i den
arbejdendes Natur kommer til at klinge med. Det er mere end
en Analogi, naar vi her, som oftere i det foregaaende,
sammenstiller den nationale og den personlige Ejendommelighed: thi hin er
i Virkeligheden en Del af denne. Nationaliteten er en Del af
Personligheden, og et Værk, i hvilket Personlighedens hele Kraft
sættes, ind, vil da, hos den, der virkeligt i Sind og Hjerte hører
sit Folk til, ogsaa blive nationalt — og kun paa den Maade kan
Kunst og Tænkning virkelig blive nationale1). Og baade for
Kunsten og for Tænkningen har det sin store Betydning, at de
nationale Ejendommeligheder kommer til at virke paa denne Maade.
For det første, fordi det som sagt er Tegn paa, at der virkes med
fuld Kraft. Men for det andet, fordi Emner og Problemer derved
betragtes fra flere Sider, og fordi Forskellighederne i
Betragtnings-maaden ægger til fortsat Kappestrid og til Forsøg paa at finde
ny, dybere liggende Enhedspunkter. Helt op i den strenge
Videnskab viser den nationale Forskellighed sig som Betingelse for
større Rigdom paa Synspunkter og Metoder. I Kunsten vil denne
Forskellighed naturligvis være mere fremtrædende end i
Videnskaben. Men Grænsen mellem Kunst og Videnskab er ikke altid
let at drage. Saaledes hører mange betydningsfulde Forsøg paa
Filosofiens og paa Historieskrivningens Omraade snarere til
Kunstens end til den rene Videnskabs Omraade, idet den kritiske
Behandling af Problem eller Emne har faaet en Afslutning, en
Fortoning, i hvilken Forskerens Personlighed, hans Nationalitet
indbefattet, lægger sig for Dagen.
Nationaliteten skal, ligesom Personligheden, godtgøre sin
Værdi og sin Berettigelse — ikke ved at trænge sig frem og falde
l) Denne Betragtning stemmer med Julius Langes i hans Skrift: Vor
Kunst og Udlandets. 1879 p. 16. fl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
