Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - November—December - Harald Høffding: Nationalitet og Kultur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
820
Nationalitet og Kultur.
i Øjnene for sig selv — men ved at fremtræde som et Organ for
noget værdifuldt, som en Udsigtsplads, hvorfra man faar Øje paa
noget, der ikke kunde opdages fra et andet Stade. Naar vi faar
en god Ide, er det nok saa meget Ideen, der griber os, som os,
der griber Ideen; det at kunne lade sig gribe er Hemmeligheden;
det kommer an paa Jordbunden: og det vil da være et Gode for
Slægten, at der er saa mange forskellige Arter af Jordbund som
muligt, for at alle Muligheder kan blive prøvede. Baade den
materielle og den aandelige Kulturs Fremgang beror herpaa, og
det vilde ikke være til dens Tarv, om Forskellighederne i Maaden
at tage Verden paa reduceredes.
III.
Det er saa langt fra, at Nationalitet og Kultur strider mod
hinanden, at Nationalitetsfølelse i en vis Forstand kan kaldes et
Kulturprodukt. Thi saa længe Menneskets Liv er helt optaget af
Kamp for den fysiske Eksistens, kan Genkendelsesfølelsen ikke
opstaa, og ogsaa Fællesskabsfølelsen forudsætter en Udvikling:
Isolationen af de mindre Menneskegrupper maa ophæves gennem
Vekselvirkning, og der maa være indøvet en Evne til at knytte
sin Interesse til store, varige og omfattende Forhold.
Fædrelandskærligheden kan have at kæmpe med modstaaende Kræfter,
egoistiske, økonomiske, religiøse. Under Religionskrige f. Eks. har
de stridende Partier ikke betænkt sig paa at søge Hjælp hos
udenlandske Trosfæller til Skade for deres eget Land. Paa
Religionskrigenes Tid i det 16de og 17de Aarhundrede syntes, som
Lecky bemærker, Fædrelandskærligheden næsten at være uddød.
Det moderne Nationalitetsprincip kunde derfor kun komme frem,
efter at religiøse Motiver var fortrængte fra Politiken. Det hænger
nøje sammen med Personlighedsprincipet, som ogsaa kun kunde
gøre sig gældende, efter at den dogmatiske Indflydelse paa Livets
Ordning var trængt tilbage.
Hvis der er nogen Fare for nationale Ejendommeligheder
i vore Dage, saa er det1) snarere, fordi der er for liden Kultur i
Verden, end fordi der er for megen. Thi Kulturen — den sande
Kultur — avler den fine Sans for Ejendommeligheder, nationale
l) Som jeg allerede har udtalt i min Etik (1887). p. 342.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
