Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - November—December - A. C. Larsen: Prædikeren og Humoristen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
909 Prædikeren ojr Humoristen.
et firføddet — der talte som et Menneske; derimod har jeg truffet
Mennesker nok, som, hver Gang de lukkede Munden op, talte som
Æsler". Som sagt: Vanskelighederne er store. Humoristen er
som en Mand, der alene i en lille Jolle sejler paa 70,000 Favnes
Dyb1). Det er ikke alle, der holder Sejladsen ud. Stakkels
Jonathan Swift! ham gik det galt; han endte i en Daarekiste,
som han — humoristisk nok — i sin Velmagts Dage havde ladet
bygge for andre.
Selv om det var muligt, vilde jeg endog anse det for lidet
ønskeligt, om Flertallet af de modne Mænd og Kvinder blev
Humorister. Disse har nemlig kendelige Mangler. Humoristen
er for det første tilbøjelig til at være en ensom Mand. Ganske
vist er Partiforhold, som vi nu kender dem, en Forbandelse; men
det maa indrømmes, at der kan være Situationer, hvor det er i
høj Grad nødvendigt, at den ensomme Stilling opgives, og at
mange staar Side om Side, Skulder ved Skulder for at erhverve
eller for at forsvare dyrebare Goder. Humoristen er dernæst i
Reglen ikke tilstrækkelig handlekraftig; han foretrækker helst at
være en Betragter af Livet. Men skal Verden skride frem,
udfordres der ogsaa, at der er et tilbørligt Antal af positive Naturer
som med Lidenskab og Overbevisning styrer mod dette eller hint
positive Maal. Ligesom der i Naturen er Plads for mangehaande
Planter og Blomster, saaledes ogsaa i Menneskenes Verden; den
vilde blive uhyggelig ensidig, hvis ikke mange forskellige Maader
at tage Livet paa gjorde sig gældende.
Men et er det at have en Livsanskuelse, et helt andet at
have Sans for den. Og vi trænger just i vore Dage højlig til, at
saa mange som muligt — og det baade gamle og unge — faar
Sans for det humoristiske i den Forstand, hvori jeg her har
udviklet dette Ords Betydning. Man plejer at sige om os Danske,
at hos os Alvor og Spøg paa en ejendommelig Maade blander sig
sammen. Hostrup sang en Gang:
Alvor og Gammen
enes hos Stammen,
som fæsted Rødder ved Nordhavets Kyst.
Alvor og Gammen
mødes i Flammen,
saadan den brænder paa Arnen i Nord.
*) Jvfr. S. Kierkegaard: Stadier paa Livets Vej, 2. Udg., S. 441.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
