Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - November—December - Adolf Paul: Et Eventyr fra Ødemarken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Et Eventyr fra Ødemarken.
929
Nu kom Broderen trampende ind, blev staaende i Døren og
saa paa den spisende.
„Hvad er det for en? Hvordan har han fundet Vejen til
os?" spurgte han.
„Det er Matti."
„Nej se, — ja sandelig er det Matti." Han genkendte
Pukkelen. »Saa du lever virkelig endnu?"
Matti fortalte ham om sin Redning ved den gamle ved
Skovsøen, om hvor vakkert der var der, — hvor gul Solen var,
— hvordan Myggene gjorde Musik, — og om Taagen, der tjente
Skoven og Søen som Brudetelt, — om Fossen, som brummede
efter Bjørnen, — om Maanen, som byggede Bro over Søen, — og
han blev varm om Hjertet, jo mere han fortalte om al Ødemarkens
Poesi, som den gamle havde skænket ham.
Han kunde se det, naar han bare vilde, sagde han, og han
vilde ogsaa lære dem at se det.
De tænkte, at det dog var dumt af en blind at sige, at
han kunde se, og de svarede ikke. De havde en ganske anden
Opfattelse af Naturen, som de levede i dagligt Fjendskab og i
daglig Kamp med om Tilværelsen.
Men Matti fortalte, hvor godt han havde haft det hos den
gamle ved Skovsøen og løj sammen det ene Eventyr efter det
andet for dem. Hans Fantasi, som der var bleven vakt, var frisk
og nyfødt og kunde skabe ubegrænset uden at trættes. Til sidst
holdt han op og tav en §tund.
„Men jeg har dog længtes hid efter eder, og nu gaar jeg
aldrig mere bort. Man har det dog bedst hos sin Kone," sagde
han til sidst.
Der blev med et stille i Stuen.
„Det bliver svært for os at have dig her," sagde Broderen
til sidst/ — „Svært er det jo alt at skaffe Føden til os to. Og
nu, da du er blind, kan du jo ikke mere skyde Vildt. Du maa
se at tigge dig Føden hjemme i Landsbyen, hvor Folk bedre kan
undvære lidt, end vi her."
„Du maal te jo ogsaa arbejde den Gang, og ogsaa den Gang
fik jeg jo min Føde," sagde Matti. „Hytten tilhører mig lige saa
godt som dig, — og hvordan skulde jeg kunne forlade min Kone?"
Han vilde give hende Haanden, men hun trak sig fuld af
Væmmelse bort fra hans Nærhed. Og Broderen sad der og gav
ondt af sig for hver Bid, Matti spiste; han saa paa hende, og hun
63*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
