Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - November—December - Poul Levin: Ny Skuespil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ny Skuespil.
937
nd de tidligere nordiske Drama-Digtere. Ligheden med
iiændene paa Helgeland" er let at paapege — thi Emnerne er
Kt beslægtede —, men Forskelligheden er paa den anden Side
a iøjnefaldende og saa karakteristisk, at man først og fremmest
dvæler ved den. Forskellen er, at det eventyrlige, fantastiske er
forsvundet. Personerne i „Asgerd" er Mennesker lige saa fuldt som
Personerne i Brandes’ andre Skuespil, og Ægteskabskonflikten her
er ikke mindre „realistisk" end i „Et Besøg" og „Under Loven".
Man behøver ikke at minde om Valkyrje og Einherje for
at fortælle Indholdet af dette Drama, der handler om Kvinders
Lidenskab og Magt, om Mænds Styrke i Venskab og Svaghed i
den elskedes Arme. Asgerd er vild, ustyrlig, grum, men hendes
Handlinger forklares altid ud fra menneskelige Motiver, hun svæver
aldrig over i Eventyret. Hun ender ikke med at fare til Valhal,
mens Odin viser sig i Skyerne, hun foretager sig tværtimod noget
saa rent menneskeligt som at blive hellig efter en hidsig levet
Ungdom. Der er med andre Ord ikke Spor af det balletmæssige
i „Asgerd". Dette er baade nyt og dristigt, og det er tilmed det
korrekte. Thi Njals Saga, hvorfra Emnet til Skuespillet er taget,
er en islandsk Hverdagshistorie. De Syner og Varsler, der findes
i den, berører ikke Hovednerven i denne Fortælling om en Slægts
daglige Liv og Færden.
Til dette Island naaede aldrig Romantikerne, der efter
Traditionen opdagede det gamle Nord. Eller rettere sagt: de
sejlede udenom det. Thi de foretog deres Sejlads i den
„maane-klare Tryllenat", og de brugte den fortryllede Lampe til Lanterne.
Poesiens Island, og dermed ogsaa Almenhedens, var et ganske
andet Land end det, hvortil de selvbevidste norske Bønder drog,
hvor de arbejdede meget og drømte lidet, hvor Vilje tørnede mod
Vilje, hvor Lidenskaberne gik højt, og hvor Elskoven som oftest
var mere hidsende og begærende end sværmende og længselsfuld.
„Men derpaa kan Digteren jo meget let raade Bod ved at
lægge noget mere erotisk i sine Skildringer, end der virkelig findes
____thi det er hans Kald at forskønne Naturen, og han har
Tilladelse til at mildne den alt for krigerske Tænkemaade, som Mangel
paa borgerlige Forhold var Aarsag i." Saaledes ræsonnerede den
unge Oehlenschläger i sin Besvarelse af Universitetets
Prisspørgs-maal om den nordiske Mytologis Anvendelse i Poesien, saaledes
beroligede han de brave Professorer, saaledes indførte han med
dristig Haand sin Tids „borgerlige Forhold* i den gamle Fristat.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
