Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - November—December - Poul Levin: Ny Skuespil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
938
Ny Skuespil.
Om ikke for andet, saa fordi Brandes bryder med denne
Tradition, har hans Drama en fremragende Plads mellem de
nordiske Tragedier.
Thi hvad der er sagt om selve Asgerd gælder selvfølgelig
ogsaa de andre Personer. Det vil med andre Ord sige, at Dragten
og Dekorationen aldrig breder sig paa Menneskeskildringens Plads.
Og det er dog det, der til syvende og sidst er det vigtigste i et
Digterværk: Analyseringen af Menneskers Drifter og Følelser. Her
er det, vi finder Digteren Brandes’ personlige Indskud, efter at
han først som Videnskabsmand har rejst sin Scene.
Og af alle de Menneskeskikkelser, Brandes har skabt, vil
Asgerd, Sæmund og Flose sikkert ikke være de kortest levende.
Der er over Asgerds Skikkelse en Glød, en Ildglans af
Lidenskab og Elskovstrang, som virker betagende og længe. Og
samtidig er hun skildret med en Enkelthed, en Sluttethed, der
rykker hele Personen tilbage til svundne Tider. Saa usammensat
som Asgerd er næppe nogen moderne Kvinde, saa konsekvent i
sit Had er kun en af hine Sagafigurer, der tegnes i ét Rids og
bliver staaende uantastet af Overleveringen. Men Asgerd er ikke
blot ond. Hvad der hæver hende til tragisk Højhed, er hendes
Higen etter Elskov, og denne Trang hos hende til at bøje sig for
den stærkeste kaster det forsonende Skær over hendes blodige
Handlinger.
Netop fordi Asgerd handler saa stærkt, er hun skabt til at
være det Punkt, omkring hvilket Dramaet drejer sig. Hver af
hendes Tanker udføres, lige fra Stykkets første Scene. Men dette
krævede just et Sceneri, hvor de „borgerlige Forhold" var noget —
mangelfulde; derfor staar Asgerd lige højt som Menneskeskildring
og som Tidsbillede.
Med ikke mindre Overlegenhed er de to Mænd Sæmund og
Flose skildrede. Der findes i Stykkets første Akt en Samtale
mellem dem, hvor de aabner deres Sjæle for hinanden, som Mænd
gør, naar de mærker en truende Fare, der kan skille dem, hvor
de takker hinanden for aarelangt Venskab med en saa højbaaren
Jævnhed, at der ligesom bliver højt til Loftet i den låve islandske
Stue. Men netop dette er jo den Tone, der kendes fra de bedste
Sagaer, hvor pludselig en enkelt Replik, en enkelt Handling kan
give Fremstillingen en forunderlig Højhed.
Helt i Stilen er ogsaa Koll, Asgerds Fosterfader, hendes
Tanke i Menneskikkelse. Hans sammenbidte Ondskab, hans kolde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
