Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - November—December - Vilhelm Møller: Teatrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Teatrene.
953
Udtryk i en Drikkevises raske og nonchalante Rytmer. Skriverhans er
en halvt idyllisk Forbryder, ligesom Birkedommer Krans er en ganske
idyllisk Dumrian. Saadan spillede Phister Figuren, og kun saadan holder
den sig indenfor Stykkets Stemnings-Ramme. Man kan gøre Fortræd
ogsaa ved at ville være anderledes virkelighedstro, end et Stykke
forudsætter. Med mindre selvfølgelig man kan yde en saa usvigeligt sand og
gribende Menneske-Fremstilling, at vi alle glemmer over den baade
Digter og Stykke og at vi overhovedet sidder i et Teater; thi hvem giver
ikke gerne et Hønseæg, naar han kan faa et Guldæg i Stedet? Men
Hr. Zangenbergs brave Flid lægger aldrig Guldæg, den kan ikke holde
skadesløs for Tabet af Hostrups hyggelige Poesi. Altsaa burde
Sceneinstruktøren have skredet ind og gjort sin Pligt. Det er nemlig hans
Pligt at sørge for, at om der end maaske ikke kan spilles godt, der
dog i det mindste spilles rigtigt.
Man kan indvende, at selv et statsunderstøttet Teater kan ikke
altid, af praktiske Hensyn, tage det saa nøje med en Reprise. Nej ikke
altid. Men naar Reprisen er et i den Grad nationalt Digterværk som
Fodrejsen, bør der dog vel under alle Omstændigheder blive Raad ved
Indstuderingen til et Minimum af Pietet, Optagethed, Kunstforstand. Og
for Resten var der jo sløset lige saa stærkt med langt den betydeligste af
de to Nyheder, Asgerd. Her i al Fald havde der da været Grund til at
lægge sig i Selen. Edv. Brandes’ kloge og interessante Forfatterskab
har i en Aarrække været trængt bort fra Teatret af saare . .. uæstetiske
Hensyn. Naar Teatret nu gjorde ei Forsøg paa at vinde Forfatterskabet
tilbage, burde det saa ikke — for dets egen Værdigheds og Fordels
Skyld og for Forfatterens Skyld — have sat Kraft ind paa at vise, at
hine Hensyn var ... uæstetiske? Man skulde synes det.
Skuespillet hører til de lidt farlige Arbejder, hvis Skæbne er lagt
helt og holdent i Titelfigurens Hænder. Bærer ikke de Stykkets lille
Verden oppe, saa styrter den i Grus. Hvor maa altsaa ikke
Iscenesætteren være aarvaagen og opfindsom, for at denne Figur kan komme
til at virke rigtig karakteristisk, rigtig kraftigt, hvor maa han ikke med
alle Midler søge at klargøre og forstørre dens Magt! . . . Hvad er nu
Fru Asgerd for en Kvinde? En meget smuk, meget æggende Kvinde;
Mandfolk løber efter hende. Men hun selv er ligegyldig og kold, kold ind
i den inderste Hjertekrog. Der er ikke det i Verden, som hun bryder
sig blot det allermindste om. Godt er ikke godt, og ondt er ikke ondt
for hende; hun irriteres af andres Lykke, hun kildres af deres Sorg og
deres Død. Skønt borgerligt kysk i sin Optræden er hun ukysk og gemen
som en Koblerske. Evigt optagen af sig selv, af sin formentlige Storhed
eller Sjældenhed, lever hun doven i en evig Utilfredshed, og hendes
eneste Sysselsættelse udadtil bestaar i at mætte sin saarede
Forfængelighed gennem en fejg og falsk Benyttelse af Omgivelsernes Svaghed
eller Dumhed. Der mangler ikke meget, og en Karakteristik af hende
kunde anvendes som oplysende Eksempel i en Skildring af moralsk
Sindssygdom eller af en vis Art Hysteri. Hun har nære Slægtninge blandt
Henr. Ibsens Heltinder, hun har dem nærmere endnu blandt Dumas fils’.
Saadan altsaa er Asgerd. Hvordan skal hun saa opfattes og spilles? Hendes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
