Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - November—December - Vilhelm Møller: Teatrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
954 v
Teatrene.
Aandsform er fuldstændigt modern, saa der var for saa vidt intet til Hinder
for at fremstille hende ganske som hin halvhysteriske Fru A. eller Frk. B.,
der i dette Øjeblik i vort Nabohus eller vort Genbohus forstyrrer Freden
for sin Familie og sin Bekendtskabskres. Men siden hun er flyttet
tilbage til Sagatiden, mellem Slagsmaal og svungne Økser og Drab, skal
hun vel have større Dimensioner. Og der er da vistnok to Veje at gaa.
Enten kan Fremstillerinden se mcdynksfuldt paa Figuren, romantisere
den, lægge den Løgn bag ved Opfattelsen, at dersom blot dette forpinte
Væsen havde faaet en Halvgud til Mand, vilde det have straalet som et
skønt Vidunder. En ændret Udgave altsaa af Ibsens Hjørdis, skikket til
at vække en Del Skræk og endnu mere Sympati! Maaske vilde Figuren,
saaledes opfattet, have faaet Stykket til at knage i dets Sammenføjninger;
men Opførelsen kunde være blevet en Sukces. Eller ogsaa kan
Fremstillerinden se medynksløst paa Fru Asgerd, trække al hendes Usselhed
op med stærke Farver, hidse Tilskuerne imod hende og dog samtidig tøjle
Tilskuernes Forbitrelse ved at gøre Uhyggen storladen,
hemmelighedsfuld. En Slags ny Fru Macbeth altsaa (hvis man da vil forstaa Fru
Macbeth som en bedaarende „Djævel" af en Kvinde)! Husker man la
femme de Claude? Dér er Fru Gesarine paa én Gang en almindelig
Dame, Opfinderen Rupers Hustru, og meget mere: alt det, Dumas
forstaar ved „ Prostitutionen Kvinden som Samfundets Ødelægger. Mon
man ikke skulde træffe den samme Symbolik her? Er ikke Asgerd
tænkt baade som Person og som Indbegreb af mange Kvinders Slethed,
og er ikke netop Handlingen lagt fjernt, for at denne Symbolik lettere
og naturligere kunde gøres scenisk iøjnefaldende? Man fristes til at
forklare Brandes gennem Dumas. Brandes synes at have saa meget til
fælles med ham i Følemaade og Tænkemaade, ingen Forfatter synes at
have paavirket ham varigere.
Der var maaske af Teatret gjort et lille Tilløb til at nærme sig
den sidstnævnte Opfattelse. Fru Oda Nielsen søgte at synes
legemligt større, end hun er, hun førte sig med en Statues kolde Ro. Og i
anden Akts store Gilde-Scene holdt hun sig hele Tiden omme bag den
luende Arne-Ild: som skulde der vækkes hos Tilskuerne en flygtig
Forestilling om en Troldkvinde, der koger sin Sejd. Men — allerede
„ Masken * mislykkedes. Fru N. blev ikke højere end ellers (saadan
som f. Eks. Fru Hennings blev, da hun i sin Tid spillede Hedda Gabler).
Og desuden — ja, hvordan var det, J.P.Jacobsen skrev om Døden? at
den var ikke alene større, end som Mennesker er, „der var heller ingen
Ting Hvidt i dens Øjne, bare det Sorte, som ser.14 Ansigtet, Øjnene
skulde have sagt, at her kom en Asgerd; de sagde blot, at her kom
Fru Oda Nielsen. Og livad var det dog for et fortvivlet Indfald med
Stalue-Agligheden! Ved en Sceneinstruktør ikke, at skønt den kan
anvendes som virkningsfuld Kontrast i et enkelt Optrin eller af en Bifigur,
saa, hvis den bæres til Skue af en Hovedfigur Scene efter Scene, kvæler
den just det, der skal holde et Skuespil oppe, nemlig Livet, Bevægelsen?
Vi Tilskuere forstaar kun en Figurs Sindstilstand gennem de Udslag, den
giver sig; naar der nu lor lutter Beherskethed ingen eller ingen tydelige
Udslag kommer, hvad saa ? Der er et Sted i første Akt, hvor Asgerds
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
