Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Nils Collett Vogt: En Bekendelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16
En Bekendelse.
Fru Ebhardt og jeg er alene. Hvorledes skal jeg dog kunne
forklare, hvad der nu hændte, eller rettere sagt, hvad der slet ikke
hændte; thi det var blot et Blik, der veksledes. Og hvorledes skal
jeg finde Ord til at skildre den Kvindes Udseende, der greb saa
dybt ind i mit Liv ? Hun var bleg af Hud, og i dette blege Ansigt
virkede de tynde, tæt sammensluttede Læber dobbelt røde. Og
Øjnene! De var af Staal: graa, kolde, stærke. Figuren tæt,
fast-.bygget og smidig. Hun var klædt i sort, og den enkle Dragt sad
stramt om hendes ypperligt skabte Legeme. Ved hendes Side blev
Clary et Barn, en aaben Bog, hvis troskyldige Indhold jeg kendte.
Der kruser sig et Smil om hendes Mund, et Smil, der paa samme
Tid synes mig grusomt og dragende. Jeg ser hende ind i de
gaadefulde Øjne, og det er, som mit Blik synker i hendes, dybere
og dybere, til jeg naar frem til hendes Sjæls Inderste . . . der er
Luften lummer, indestængt og stille. Saa bevidst om sin egen
Magt, saa attraaværdig, at jeg kunde kaste mig for hendes Fødder,
staar hun foran mig. Jeg kan ikke dømme, om hun var smuk;
andre vilde kanske have fundet hende simpel; jeg saa kun, at hun
var glødende skøn. jordisk forlokkende.
I det samme kommer Clary og Hr. Ebhardt tilbage; alt er
i Orden; vi kan spise i sluttet Selskab. Jeg er endnu hed og
fortumlet i Hovedet og lister mig uset hen til Bælingen, hvor jeg
bliver staaende og stirrer ned i Skibets brusende, skummende
Kølvand. Tager saa Clary heftigt under Armen og giver mig til at
spadsere op og ned ad Dækket. Men hvad jeg siger, har ingen
Klang af Hjertelighed, og snart forstummer al Samtale mellem os.
Jeg er irritabel, sjælelig opreven, næsten-paa Graaden, et Bytte
for syge Følelser og Begær, der ikke vil slippe sit Tag i mig: Anger,
Samvittighedsnag og en fortærende Lyst til at lære denne blege Kvinde
nærmere at kende. Hun er min; jeg ved det. Der er sluttet et
Forbund mellem os, og vi to vil ikke saa hurtig blive færdige med
hinanden.
Madklokken ringer, og snart er vi placerede ved det store
Bord inde i Salonen. Jeg har Clary paa min venstre, Fru Ebhardt
paa min højre Side; lige overfor sidder Ægtemanden. Jeg taler
uden Ophør og i ophidset Lystighed.« Hr. Ebhardt fortæller
Anekdoter fra sit Bejseliv; hans Hustru sidder tavs. Hvorfor sidder
hun tavs? Jeg vilde heller, at hun skulde tale; det vilde have
beroliget mig. Jeg kender en Dragning mod hende, en magnetisk
Varme, der strømmer fra hendes Legeme og beruser mine Sanser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
