- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 13 (1896) /
24

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Nils Collett Vogt: En Bekendelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

24

En Bekendelse.

og ned gennem Gangen, der førte ind til Salonen. Heller ikke
ligger der synderlig Vægt paa, at en gammel engelsk Lady i Løbet
af Dagen spurgte mig, hvor den unge Dame var, med hvem jeg i
Gaar underholdt mig saa ivrigt. Jeg svarede, at hun ikke befandt
sig vel, men at hun snart igen vilde være paa Benene. Jeg sagde
det i den ligegyldigste Tone og dog syg af indre Bevægelse. Uden
at give nogen Forklaring bukkede jeg og skyndte mig ind i min
Lugar, hvor jeg hulkende sank ned paa Sofaen.

Det var, som skulde jeg hulke Livet ud. Ikke i Fortvivlelse,
men i stille, bekendende Sorg. Min Sjæls Saar brændte i hellig
Smerte. Ud paa Natten faldt jeg i Søvn, og næste Morgen var
vi i Hull. Jeg gik i Land, men vendte efter en halv Time tilbage
for at lade Glarys og min Bagage blive ført ind paa Kajen. I
Forvirringen var der ingen, der bemærkede, at der var en Passager
mindre, end da vi forlod Norges Kyster. Jeg afsendte Glarys Tøj
under hendes Adresse: Mr. Jonathan Bardekin, Minnesota, U. S. og
tog selv med en Lastedamper, til Gøteborg. Derfra til Kristiania
og uden Ophold videre hjem.

Her hjemme i de gamle, vante Omgivelser har jeg nu i
fire Maaneder drevet paa Jagt og Tømmerflødning og til enhver
Tid været den vovsomste af alle, naar det gjaldt at sætte Livet
ind. Jeg har arbejdet tungt om Dagen og sovet godt om Nætterne.
Af Spøgelser har jeg ingen set. Kun har jeg stundom Øjeblikke,
hvor jeg længes efter at give et andet Menneske min Fortrolighed,
længes efter at tvætte mig ren i hans Nærvær eller kaste mig
grædende til hans Bryst og bekende alt. Det er Tegn paa Svaghed,
som der skal lang Kamp til for at overvinde.

Lev vel.

Din o. s. v.

* *

*



Nils Collett Vogt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:06:44 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1896/0024.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free