Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - B. Besthorn: Europa og Afrika
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
33 Europa og Afrika.
nederlandsk-ostindiske Kompagni det gode Haabs Forbjærg i
Besiddelse; den hollandske Befolkning blandedes senere med franske
Hugenotter, og den udvidede stadig sit Herredømme mod Nord
under haarde Kampe med de indfødte. Kapstatens Boerer udviklede
under farefulde Kampe med de indfødte og de vilde Dyr den
hollandske Races Egenskaber til Yderligheder. Da Englænderne i
Aaret 1806 bemægtigede sig Kaplandet, der for dem var og endnu
«r et Hovedstøttepunkt for Hævdelsen af Forbindelsen med Indien,
traf de der et tappert, haardført, indesluttet Folk, som ikke
kunde forsone sig med et Fremmedherredømme. I Aaret 1835
foretog Boererne under Ledelse af Andries Pretorius deres store
„Trek" og bosatte sig nord for Oranjefloden, hvor de dannede den
nuværende Oranje-Fristat, medens en anden Udvandrerskare under
Piet Retief drog til Natal. Under frygtelige Kampe, der blev førte
med rædselsfuldt Barbari, erobrede de disse Lande. Men
Englænderne fulgte efter for at høste Frugterne af Boerernes Kampe.
I 1854 gengav England dog Oranje-Fristaten dens Uafhængighed,
men i Mellemtiden var en Del af Boererne dragne over Vaalfloden
og havde stiftet en ny Fristat „hinsides Vaalfloden": Transvaal,
ogsaa — og siden 1884 udelukkende i det officielle Sprog — kaldet
„den sydafrikanske Republik".
I Aaret 1877 benyttede Englænderne en Kafferopstand i
Transvaal til at annektere Republiken. En engelsk Kommissær, Sir
Theophilus Shepstone blev sendt til Transvaals efter Pretorius
opkaldte Hovedstad Pretoria og erklærede den 12. April 1877
Republiken for engelsk Koloni under Paaskud af, at den ikke kunde
vedligeholde Roligheden paa sit Territorium og derved medførte
Fare for de engelske Kolonier. I al Stilhed forberedte Boererne
en Kamp for at genvinde deres Frihed. Endelig var de naaede
saa vidt med deres Forberedelser, at de den 8. December 1880
kunde afholde et Massemøde ved Pardekraal — det nu saa
berømte Krügersdorp — hvor de aflagde Ed paa at kæmpe til
sidste Blodsdraabe for deres Uafhængighed. Et Triumvirat,
Pretorius, Paul Krüger og Joubert, fik Ledelsen af Kampen, og Joubert
bibragte i Januar og Februar 1881 Englænderne afgørende Nederlag
ved Laings’Nek og Amajuba (det nuværende Charlestown).
Gladstone viste sig ved denne Lejlighed som en ædel og højsindet
Statsmand. Han erklærede, at England var mægtigt nok til at
undlade at hævne disse Nederlag, og den 23. Marts 1881 sluttede
England Fred og anerkendte den sydafrikanske Republiks Uaf-
Tiiskueren. 1800. 3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
