- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 13 (1896) /
34

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - B. Besthorn: Europa og Afrika

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

34

Europa og Afrika.

hængighed med nogle Indskrænkninger. Ved en ny Overenskomst
al 1884 blev Englands Højhedsret indskrænket til en Ret til
indenfor et Tidsrum af seks Maaneder at nedlægge Veto mod en
mellem Transvaal og en fremmed Magt afsluttet Overenskomst.

Siden den Tid førte den sydafrikanske Republik under
Ledelse af Paul Krüger, almindelig kaldet „Onkel Paul", der blev
og endnu er Præsident, medens Joubert blev og er Republikens
„Kommandant-Generaal", en rolig Tilværelse, til dens Fred og
Sikkerhed blev truet af Guldgraverne og af „Sydafrikas Napoleon’,
Mr. Cecil Rhodes.

Der blev for en halv Snes Aar siden opdaget store
Guldminer i Transvaal, og snart samledes der her en Skare Eventyrere
fra alle Lande — ogsaa Danmark har leveret sit Kontingent. Flere
af disse Eventyrere har i Løbet af faa Aar ved Guldgravning og
Spekulationer i Mineaktier tjent kolossale Formuer. Det
mærkeligste og største Eksemplar af disse sydafrikanske Minekonger og
Børsbaroner er Ex-Klovnen Barnato, der nu troner i London som
Alvorsmand og Chef for et af Verdens største Firmaer, som Ejer
af mindst en halv Milliard Francs, og hvis Magt naar saa langt
som Spekulationen i „Rand"-Aktier. Men mange har foruden
ham gjort deres Lykke i Guldminerne. Der har i Rand-Distrikterne
samlet sig en Befolkning, som i moralsk Henseende ikke har megen
Lighed med de brave gamle Boerer, der lever ensomt som
Smaa-fyrster paa deres Kraaler, og som nødig ser fremmede Ansigter.
Republikens Hovedstad Pretoria med dens 10—11,000 Indbyggere
er allerede for lang Tid siden bleven langt overfløjet af
Guldgravernes pragtfulde moderne Johannesburg med dens 90,000
Mennesker.

Alligevel varede det længe, før disse Indvandrere, af hvilke
den allerstørste Del kun higede efter at samle sig en Formue og
rejse hjem, begyndte at tænke paa at blande sig i Transvaals
indre Anliggender. Stødet hertil kom udefra, fra Mr. Cecil Rhodes.

Rhodes er en af de mærkeligste og interessanteste
Repræsentanter for vor Tids Sammenblanding af Penge og Politik. Efter
at være bleven Student i Oxford kastede han sig ind i
Forretningslivet, drog, til Dels af Helbredshensyn, til Sydafrika, blev ved dristige
Spekulationer, navnlig i Diamantgruberne ved Kimberley, en rig
Mand og kastede sig derefter ind i Penge- og Magt-Spekulation
en (/ros, der hos taknemmelige Landsmænd har skaffet ham
Tilnavnet „Sydafrikas Napoleon". Han blev Kongostatens Premier-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:06:44 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1896/0034.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free