Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - A. Hein: Vore Dommere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vore Dominere.
43
Under en den 13. Marts 1895 af Højesteret paadømt Sag
gjorde Defensor ifølge et i et meget udbredt Dagblad givet Referat
gældende, at da man nu en Gang havde arresteret Tiltalte
for Brandstiftelse, og saa opdagede, at han var uskyldig
heri1), hittede man paa, for dog at faa noget ud af Sagen
at han vistnok havde lavet Assurancesvig. Han havde imidlertid
handlet i fuldkommen god Tro ved Opgivelse af, hvad der var
brændt for ham. Saavel Overretten som Højesteret frifandt ham
da ogsaa baade for Brandstiftelse og Assurancesvig. Defenfor
bemærkede, at hvis enhver, som efter en Ildebrand afgav en mindre
korrekt Fortegnelse over, hvad han havde mistet ved Branden,
skulde straffes for Assurancesvig, vilde ikke mange brandlidte gaa
fri for Straf. Det skal tilføjes, at efter Domsreferatet syntes
Beskyldningen for Assurancesvig at være saa ubegrundet, at Defensors
Udtalelse herom var fuldt berettiget. Den vakte alligevel ikke
nogen særlig Sensation i Højesteret, og dog er det klart, at den
indeholder en saa alvorlig Fordømmelse af vore Forhørsdonimeres
Færd, at den — hvis den var ubeføjet — havde fortjent den
alvorligste Tilrettevisning, og — hvis den var beføjet — burde have
fremkaldt en Storm af Indignation mod de Forhørsdommere, der
bærer sig saa samvittighedsløst ad. Udtalelsen vakte dog som
bemærket ikke nogen særlig Sensation hverken i Højesteret eller
blandt Landets andre Jurister. Dette kan kun forklares derved,
at Defensors Udtalelse kun indeholdt noget, der er for godt kendt
blandt Juristerne, til at det kan vække Forundring end sige Harme
og Indignation.
At det virkelig forholder sig saa, derom maa enhver Tvivl
falde bort, naar man læser Rigsdagsforhandlingerne angaaende
Loven af 5. April 1888 „Om Erstatning for uforskyldt
Varetægtsfængsel". Dette Lovforslag tilsigtede at skaffe Borgerne dog nogen
Beskyttelse for Frihed og Ære. Hvorvidt dette er opnaaet, skal
nedenfor undersøges. Her skal Opmærksomheden kun henledes
paa, at der under Forhandlingerne ikke var En, ikke en eneste,
være sig Jurist eller Lægmand, som ikke var paa det rene med,
at vore Forhørsdommere jævnligt misbruger Arresten, men af
alle Talerne var der kun en, nemlig nuværende Overpræsident
Klein, der varmt og utvetydigt talte mod dette Misbrug og klart
’) Alle i Citater skete Udhævelser skyldes Forfatteren.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
