Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - A. Hein: Vore Dommere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44
Vore Dommere.
fastslog, hvori Misbruget bestod, idet han (Folketingstidende 1887—
88 S. 1117) hævdede, at „Fængsling kun er berettiget, naar
paagældende kan befrygtes at ville rømme eller
modarbejde Sagens Oplysning." Han betegner Misbruget som
en „Anticipation eller Forstørrelse af Straffen", eller som „en Slags
Intimidation eller Straf paa Forhaand, hvilket er aldeles utilbørligt"
(S. 1118). Han udtaler, at dette Forhold er „uhyggeligt", at Misbruget
er i Tiltagende og anser for gavnlig en „Indskærpelse af, at man
ikke skal tage det letfærdigt med Anvendelse af Varetægtsfængsel.
Dette er for mig Hovedtingen." (S. 1119). Disse af varm
Indignation gennemtrængte Udtalelser, siger han udtrykkelig, beror
ikke paa Teori, men paa de af ham i Højesteret indvundne
Erfaringer. Men hvor blege og hvor valne falder ikke alle de andre
Taleres Beklagelser over det ogsaa af dem anerkendte Misbrug,
i hvilket vore Forhørsdommere gør sig skyldige! Og hvad der er
det mest karakteristiske: end ikke Klein drister sig til at henvise
til Straffelovens meget alvorlige Bestemmelser om Dommernes
lovstridige Fængslinger eller lovstridige Forlængelse af en
Fængslings Varighed, og da saa Udvalgets Ordfører udtaler, at
Varetægtsfængsel „ikke anvendes alene for at sikre Forbryderens1)
Tilstedeværelse og forhindre ham i at modvirke Sagens Forfølgning ...
men ogsaa for at fremkalde Tilstaaelse", og at det ikke
er Meningen at ville foretage Forandring heri (S. 4376), saa er
der ikke en, der tør modsige dette, endog Klein synes at have
opgivet sin berettigede Kamp mod det uhyggelige Misbrug, at man
„saa at sige altid sætter en Mand i Fængsel, naar der rejses
Mistanke imod ham for en Forbrydelse af nogen Betydning" (S. 1117),
og at Varetægtsfængsel anvendes som Intimidation „i mange
Tilfælde, hvor det burde staa klart for de paagældende, at den
Forseelse, hvorfor vedkommende sigtedes, var af den Natur,
at der i alt Fald ikke kunde blive Tale om andet end simpelt
Fængsel eller maaske kun Bøde" (S. 1118), ja at Folk sættes i
Fængsel „for Ubetydeligheder, Lapperier, der efter Lovene umulig
kan føre til en Straf, som staar i Forhold til dette
Varetægtsfængsel". Og Klein er ingenlunde blind for, at disse uhyggelige
Fængslinger ikke blot rammer Vagabonder og saadanne Folk, nej
’) Dette Udtryk er meget betegnende i Ordførerens Mund. Han godkender
altsaa fuldstændigt den Opfattelse, at enhver mistænkt er en
Forbryder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
