- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 13 (1896) /
48

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - A. Hein: Vore Dommere

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

48

Vore Dommere.

Ordføreren, eksam. juris Forpagter Bertelsen, udtalte med
Hensyn til, at Statskassen for Erstatningsbeløbet skal have Regres
til vedkommende Dommer, for saa vidt han har gjort sig skyldig
i Misbrug af Embedsmyndighed, Skødesløshed eller
andet uforsvarligt Forhold: „Det kan ikke findes ubilligt
■overfor vedkommende Donuner, naar han har gjort sig skyldig i
et saadant Forhold som her omtalt, at Staten da skal kunne gøre
Ansvar gældende mod ham, og det er muligt, at der derved kan
lægges lidt Tryk paa de Dornmere, som har alt for stor
Tilbøjelighed til at arrestere paa maa og faa for et godt Ord." —
Saaledes omtales en saa oprørende Gerning som den, at en Dommer
ved Misbrug af Embedsmyndighed, Skødesløshed eller andet
uforsvarligt Forhold har kastet et bevislig uskyldigt Menneske i Fængsel,
og „paa maa og faa" berøvet en Medborger hans Frihed. Man
kan vanskeligt værge sig mod det Spørgsmaal: Eksisterer
Straffeloven da slet ikke for Dommerne, og er Borgerne aldeles
værgeløst overgivne Dommernes Misbrug af Embedsmyndighed? — Men
Meningen med hin Opfattelse, at Dommerne ikke saa „letfærdigt"
vil anvende Varetægtsarrest, naar der aabnes de forurettede
Adgang til Erstatning, kan jo ikke være nogen anden end den, at
Dommerne ikke af Pligtfølelse lader sig afholde fra utilbørlig
Anvendelse af deres Myndighed lil at berøve deres Medborgere Frihed
og Ære, ikke af Følelsen for det dem paahvilende Ansvar, ikke
af Hensyn til Medborgernes Ret til Frihedens og Ærens
Ukrænkelighed, men at derimod Hensynet til, at de selv muligt kunde
lide Skaar i deres Anseelse som Dommere vil kunne bevæge dem
til noget større Varsomhed. Ikke Ønsket om at være
samvittighedsfulde og pligtopfyldende Dommere, men Ønsket om at bevare
Skinnet af at være det, formenes at bevæge dem til ikke i
alt for høj Grad at krænke deres Medborgeres til deres Beskyttelse
og Varetægt betroede Rettigheder: videri non esse! — Jeg tror
ikke, det er muligt at udtale en skarpere Fordømmelse over den
i vor Forhørsdommerstand herskende Aand, end sket er i denne
Rigsdagsforhandling og af disse Dommere og Retsbetjente.

Før Lov 5. April 1888 var Forholdet det, at naar en
For-hørsdommer havde anset det for sin sørgelige men uafviselige Pligt
at arrestere en hæderlig og ærekær Mand, fordi han var
mistænkt for en Forbrydelse og maatte befrygtes at ville modvirke
Sagens Oplysning eller endog ved Flugt unddrage sig Straffen;
naar det saa ved den fortsatte Undersøgelse blev bevist, at den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:06:44 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1896/0048.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free