Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - A. Hein: Vore Dommere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
51 Vore Dommere.
skyldige, og ikke den, der oprindelig har været fængslet. Det er
noget, som det ikke kan undgaas, ofte sker og navnlig
vil det tit ske i den Slags Sager, hvor Undersøgelsen fra første
Færd maa bevæge sig paa et temmelig usikkert Grundlag f. Eks.
i Brandstiftelsessager" (Folket. Tid. S. 1111). Naar man nu
betænker, at den Omstændighed, at den brandlidte sidder i økonomisk
trykkede Kaar, eller at den af ham tegnede Assuranec skønnes
at være for høj, af mange Forhørsdommere anses for et
tilstrækkeligt Indicium til at mistænke ham for Ildspaasættelse, saa er
det klart, at saa godt som ingen her i Landet kan vide sig
sikker for at blive arresteret. Ildebrand kan overgaa enhver, og
da Assurance-Agenterne med fuld Føje forklarer, at eftersom
Assurance jo tegnes, for at man skal være skadesløs, hvis det
brænder, saa er det taabeligt at assurere for lavt, saa vil
enFor-hørsdommer lettelig kunne skønne, at man har assureret for højt.
Og er man da først arresteret som mistænkt for Brandstiftelse paa
dette „usikre Grundlag", saa ligger det snublende nær for
For-hørsdommeren at fatte Mistanke om Assurancesvig. Navnlig er
Landmænd meget udsatte for Mistanke om at have angivet den
brændte Beholdning af Sæd eller Furage for højt. Kan saa en
saadan brandlidt ved idelig atter og atter gentagen Forehold
for-maas til til sidst at indrømme, at hans Opgivelse „vel nok var noget
for høj", ja saa slipper Forhørsdommeren for den Ubehagelighed,
at der bliver Spørgsmaal om Erstatning for den ubeføjede
Fængsling, og for at det saaledes ved Dom konstateres, at han har
„behandlet Sagen mindre godt eller i alt Fald været uheldig" (Folket.
Tid. S. 1123). Og en saadan „Tilstaaelse" vil det i Reglen være
meget let at faa af den, der i længere Tid har siddet arresteret,
og maaske faar Udsigt til at slippe fri af Arresten, naar han nu
„vil sige Sandheden". Arrestanten vil jo nemlig saa godt som
aldrig forstaa Rækkeviden af en saadan Indrømmelse. Ogsaa i
denne Henseende giver Overpræsident Klein værdifulde Oplysninger
(Folket. Tid. 1133 ff.):
„Det er i og for sig slet ikke saa simpel en Ting, som man
maaske vil tro, at føre til Protokols et kort Uddrag af, hvad
forskellige Personer har sagt. Det beror overmaade meget paa,
hvad den, der skal føre til Protokols, anser for at være af
Vigtighed og Interesse for Sagen, og den, som nu en Gang har faaet
et vist Blik paa Sagen, kan anse meget for at være uden
Betydning og tillægge andet Betydning, som ikke har eller burde have
4*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
