Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - A. Hein: Vore Dommere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50
Vore Dommere.
fundne Fængslinger, men navnlig en meget indgaaende
Undersøgelse af de foreliggende Tilfældes Beskaffenhed. Hvad det
derimod ikke er vanskeligt at paavise, er, at de af Overpræsident
Klein paatalte Misbrug endnu saa langt fra er afskaffede, at
Nedgangen — om den har fundet Sted — i hvert Fald kun er meget
ringe. Endnu den Dag i Dag arresteres der „paa maa og faa"
paa løs Mistanke for at fremtvinge en ofte meget tvivlsom
„Tilstaaelse". Derimod synes der at være kommet en ny Form til
for det gamle Misbrug, der saaledes snarere er blevet forværret.
Dette fremgaar af den foran citerede Udtalelse for Højesterets
Skranke, at da det viste sig, at den arresterede var uskyldig »
den Forbrydelse, for hvilken han var arresteret, saa søgte man
ham tiltalt for en anden Forbrydelse „for dog at faa noget
ud af Sagen."
Loven 5. April 1888 forstaas nemlig ikke saaledes, at
Erstatning tilkommer den arresterede, naar han befindes uskyldig i
den Forbrydelse, „hvorfor han var fængslet". Skønt dette er
Lovens Ord, forstaas den dog saaledes, at der ikke kan rejses
Krav paa Erstatning i de Tilfælde „hvor de paagældende
overhovedet domfældes for nogen, om end for en mindre Forseelse,
som lejlighedsvis kommer frem under samme Sag;" men kun
i de Tilfælde, „hvor der foreligger en ren Frifindelse." (if. Nellemanns
Udtalelse i Landstinget S. 1409). Naar det nu betænkes, at
For-hørsdominerne efter Juristernes Vidnesbyrd ikke er saa bange for
at arrestere en uskyldig som for, at den saaledes uskyldigt
arresterede skal kunne faa Oprejsning, saa er der her anvist
Forhørs-dommeren en bekvem Vej til i mange Tilfælde at slippe for
denne Ubehagelighed, nemlig hvis han „dog kan faa noget ud af
Sagen", om det saa kun er en „Forseelse". Denne behøver ikke
en Gang at staa i Forbindelse med den den uskyldigt arresterede
paasigtede Forbrydelse, blot den „lejlighedsvis kommer frem under
samme Sag." Der synes saaledes at være Grund til at befrygte,
at Lov 5. April 1888 har haft den modsatte Virkning af, hvad der
tilsigtedes: i Stedet for at yde dog nogen Beskyttelse mod
For-hørsdommerens uhyggelige Vilkaarlighed, har den maaske endog
snarere forøget denne og, uden at indskrænke Antallet af de
uskyldigt arresterede, forlænget disses Arrest, ja endog hidført
Domfældelser, som ellers vilde være undgaaede.
Justitsministeren omtaler det Forhold, at det ved
Undersøgelsen viser sig, „at det er en ganske anden Person, der er den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
