- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 13 (1896) /
60

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Vald. Vedel: Julelæsning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

JULELÆSNING.

Folk skulde gøre som jeg. Naar de har stampet Aaret igennem
i deres egen Trædemølle med Skyklapper for Øjnene, uden
Tanke for andet end for at faa malet det tilbørlige Kvantum Mel,
saa skulde de i de stille, underlige Uger, da Aaret er ved at vende
og ligesom sagtner Farten og staar uvis, om det gider tage fat
paany, saa skulde de selv lægge Arbejdet ned en Tid og sætte
sig hen, sidde inde de graa, korte Dage igennem — og læse Aarets
Romaner og Digte. Faa frem alle de lette, lyse Bind, som Aaret
igennem er drysset ind paa Ens Bord — de vinterlig friske, hvide
med mørkeblaat Tryk og de konfektfine Pergamentsomslag, ogsaa
de gammeldags graablaa Gyldendalere, som endnu har en
fornem Duft over sig fra de Ibsenske og Brandeseske Bøger, eller
de unge norske Forlags afstikkende og skraalende Farver, — gribe
paa maa og faa nu en nu en anden Bog og se, hvad Aaret i Aar,
det milde Foraar, den vaade Sommer, har afsat af Tanker og
Følelser hos de andre, med hvem vi har slidt Brosten i Aarets
Løb. Jo mer Tiden tvinger os til at rappe os og lægge os frem
i Selen til daglig, des mer har vi jo Brug for de elskværdige
Lediggængere, der gaar og føler og drømmer og digter paa vore Vegne,
— at de kan hjælpe os til en Gang imellem at tø op igen, hvad
der saa let vil fryse til i os, valke og blødgøre den Sjælens Hud,
der saa nemt forhærder sig, aabne de Porer, der var ved helt at
lukke sig.

Det meste af, hvad der saaledes falder mellem Hænderne,
efterlader os jo ganske vist ikke stort anderledes, end det fandt os.
Denne Jul skulde man dog ellers have haft Lov at glæde sig til
adskilligt; det har jo været lutter Trompetfanfarer i Efteraarets
Aviser. Om én Bog stod der i mit Blad, at „der gaves ikke Ord
for at sige, med hvilken Kunst den var skreven", om en anden,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:06:44 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1896/0060.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free