Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Vald. Vedel: Julelæsning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Julelæsning.
61
at den loddede Sjæledybder, Shakespeare aldrig var naaet til.
Anerkendelsens Sol skinner i det hele rigelig nu for Tiden over
onde og gode; man griber sig somme Tider næsten i at tro, at det er
Forretningsreklamer, man læser. Men det er vel gaaet mange som
mig; de glider saa underlig af En, de fleste af disse Mesterværker;
de faar ikke til at rinde, hvad der er ved at tørre ind, de aabner
ikke, hvad der var i Færd med at stoppes til.
Man sidder tilbage efter Læsningen med en Række vage,
udviskede Indtryk: der var en „jeg", der paastod sig at være Digter,
og kørte i Stadsvogn i München med en svensk Grevinde og
Sangerinde, medens hans lille Barndomskæreste sad hjemme og ventede
Brev fra ham ... saa var der en helt anden „jeg", en ferierende
Ægtemand, sat udenfor Nummer, der en Times Tid, i en ret
kvikironisk Jargon, har underholdt mig med sine „Løsgænger"-Bedrifter;
var hans Tidsfordriv noget pjanket, flk man i alt Fald et ganske
kuriøst Indtryk af det Mandfolk, der fortalte ... saa var der ...
ja! meget, meget mere ... Schwamm darüber!
Indtil efterhaanden visse Ledemotiver løser sig ud for
Erindringen fra de bedste af Bøgerne ... visse Stemninger og Interesser,
som vender tilbage i Bog efter Bog, og som i alskens Varianter véd
at tale til En ... og som man altsaa skønner, virkelig er noget,
Tiden vil have sagt og vil høre paa. Og for Erindringen flyder
de mange forskellige Historier og Figurer sammen i saadanne
enkelte Grundmelodier, som udtrykker, hvad Folk for Tiden har Trang
til at faa frem og Trang til at lytte til, — og de bliver da tilbage
i En som det, de „elskværdige Lediggængere" har hjulpet os til.
Fra Bog efter Bog taler saaledes i forskellige Varianter en
og samme Stemme, som jeg vil kalde den intimt sentimentale. Er
du ikke træt, siger den, du som jeg, af Sammensmelteri og
Grundlovs-forslag, af Kvindespørgsmaal og Socialisme, af Darwin og Fysiologi?
Gider du længer drille en Teolog eller kives med en Højremand
eller tale om „Sager" og drøfte „Spørgsmaal" ? Vil du ikke meget
heller tænde din Lampe, trække Gardinerne tæt for, leve hyggelig
med din Kone og lægge dig ned paa Gulvtæppet at lege med dit
Barn? Eller gaa hen og give din Fjende Haanden og fælde en
lille Taare med ham over, hvor Menneskene er dumme, og onde
af Dumhed? Og, enten du nu er Børsmand eller Pultmand eller
Bogmand, hviner ikke dine Nerver af Slidthed — over alle de
Jærn, du har i Ilden, de tusinde Ting, du har i Hovedet, den „for
fuld Krafts" Damp, du altid maa have oppe? Længes du ikke,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
