Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Vald. Vedel: Julelæsning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62
Julelæsning. 62
du som jeg, tit efter at hylle dig i et blødt Tungsind eller løses
op i varm Graad — ligge og høre paa Vandets Skvulp og
Trækroners Sus eller sidde og tale gode, fortrolige Ord med en Ven
eller Veninde? Saadan taler den intime, følsomme Stemme i vore
Nutidsøren, — og de aabner sig saa villig for den.
Hjemmelivets og Landlivets Pris synger L. H o 1 s t e i n s „ D i g t e"
baade jævnt og friskfølt. De fører ind i Dagligstue og
Barnekammer, nynner om Faderlykke og Hushygge; Elskoven er mild
venskabelig eller rolig ægteskabelig, og Digteren gaar ved sin
„Venindes" Arm ud ad Verandadøren ned i den foraarslyse Have eller
ser hende i Septembermorgenen staa og plukke Æbler ned, selv
svulmende af Frugten i sit Skød. Alt er saa familiært og saa
borgerligt. I Digte som „Efter Tilstaaelsen" og „Lisbeth" føjer
Rytmen sig med en saa lykkelig Nøjagtighed efter Dagligsprogets
følelsesbevægede Tale, hen over Versets stramme Klæde sitrer hele
Tiden et sammensat, brudt Beflgekrus, — som i Nutidens Nerver —,
og jager skiftende Ilinger, — som i vore Affekter; og Ordene
falder saa naturlige, verdslige som i en Samtale, men har netop
derfor i deres ømme Inderlighed en saa oprigtig, tilforladelig Klang.
Fra Bindet af Johs. Jørgensens „Rejsebogen" vinker
Nürnbergs høje, røde Tage En hyggelig i Møde, — en anden
Inderlighedens Verden at ty ind i. Her inde i Fastlandets Hjerte, mellem
Tugendbrunnen og Sebalduskirche staar Tiden stille og jager ikke
mer; hernede i „Bratwurst"-Landet og under „Liebfrau"s Blikke er
Menneskenes Sind varmere og mildere, deres Tales Klang
hjerteligere, Livet mere enkelt menneskeligt end andetsteds; her sidder
Peter Vischer endnu udenfor Værtshuset og smager paa Øllet, en
Gretchen pynter endnu daglig den Naaderiges Billed i Murnichen
med Blomster; Middelalderens og Germaniens tunge Gemytsverden
lukker sig endnu her nede over en nutidstræt Sjæl.
En tredje Bog hedder „Hjemve", af Nordmanden Vilh.
Krag. Selve de ydre Hændelser i den lader mig uberørt; som
saa ofte hos de unge Nordmænd virker Nordmandinderne ubehagelig
paa mine Nerver; men Erik Ravns egen Person er en Verden for
sig, som intet har med „Verden" at bestille og hører 17. Maj-Toget
og Konsulatstriden bruse forbi udenfor som et meningsløst Virvar,
— men altid har en stor, vid Himmel over sig og et frugtbart
Muld med tyst groende Liv i sig. Udenfor alle de borgerlig
verdslige Forhold staar denne Sjæl ude som en Markens Plante, lever
Aarstidernes Liv med, drikker Himlens Regn og Solskin og føier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
