Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Karl Madsen: Kunst. Eckersberg-Udstillingen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76
Kunst.
Energi, der forsøger sig i mange Retninger, endog i Efterligning
af bolognesisk Kunst, endvidere den enkle — om italienske Malere
erindrende — Holdning i det store Billede med Krist iern den første,
og undertiden meget smukke Enkeltheder, som Prinsesserne i
Ene-voldshyldingen, maaske selv et og andet i den afskrækkende
akademiske Maskine: Balders Død. Eckersbergs frodige Virksomhed
som Altertavlemaler kunde Udstillingen kun antyde os, og selv om
Altertavlerne sikkert ogsaa giver gode Vidnesbyrd om, hvad den
absolute Hæderlighed og en altid aarvaagen Jærnflid, forbundet
med et fint malerisk Talent, i Kunsten er værd, vakte
Antydningerne ingen Formodning om, at vi overfor denne Del af
Eckersbergs Virksomhed vilde føie os særlig begejstrede over
Indholds-værdien. Der er saa meget mindre Grund til at vente det, som
en ikke udstillet Tegning af Eckersberg betydeligt nærmer sig det
blasfemiske. Han malte historiske og bibelske Æmner som
Pligtarbejde, uden at have noget paa Hjertet at sige os, og den brave
Kunstner var ikke nogen stor og betydelig Aand. Han var for
tung i Kroppen, for fremmed for alle brusende Følelser, til med
Lethed at kunne hæve sig til Fantasiens Riger og føre os Skatte
ned derfra. Kun det lille Billede, der illustrerer Schillers Digt
„Das Mädchen aus der Fremde" har han formaaet at meddele en
egen Ynde, en lyrisk Sødme, der gør det tiltrækkende og kært.
Omgiven af al den hjemlige Uforstand paa Kunst synes han med
vemodige Tanker paa sine Studieaar i Udlandet at have malt hin
Kunstens Genius, der til den fattige Dal bringer Blomster og
Frugter, modnede i en anden Jordbund, under en rigere Sol, i en
lykkeligere Natur. Forunderligt er det, at Eckersberg, med sin
store Virkelighedssans og sit ofte umiskendelige Snille til at mærke
sig gode Motiver, som Genremaler saa lidet har haft Lykken med
sig. Forbavsende, at han, der havde saa meget tilovers for det
nære, ikke én Gang har malt os et Billede af sit Hjem! I Stedet
for at blive her, fristes han paa Afveje ved sin usalige Tilbøjelighed
for Pikanterier, der er usigeligt frastødende i deres Plumphed. Hans
blodrige Natur dvæler med Velbehag ved alle halvblottede, kødfulde
Kvindebryster og ved alle halvblottede, kødfulde Kvindeben, han
kan selv bære det over sit Hjerte at fordærve saa nydeligt et
Landskab som Udsigten over Fursøen ved den kortkjolede
Forgrundsfigur. At han har nedværdiget sin Kunst i en ikke ringe
Række rent obscøne Fremstillinger, er Gud og Hvermand bekendt.
Der er franske Rokokokunstnere, f. Eks. Fragonard, der ikke er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
