Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Karl Madsen: Kunst. Eckersberg-Udstillingen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kunst.
77
dydigere, men — kunstnerisk sete — mere tiltalende, fordi Gratierne
følger dem til Venus’ Tempel; naar Eckersberg begiver sig derhen,
har alle Huldgudinder vendt ham Ryggen.
At Eckersberg som Genremaler ikke har givet os et
udtryksfuldt og trofast Billede af Frederik den sjettes Tid, er let at tilgive
ham, thi som Portrætmaler har han gjort det uovertræffelig godt.
Hvor morsomt var det ikke at se hele dette lange Galleri af
Mennesker fra vore Bedste- eller Oldeforældres Dage med deres
sælsomme gammeldags Dragter og sælsomme gammeldags Væsen, og
prøve paa gennem deres Ansigter at læse i deres Sjæl! Hvor
levende traadte de ikke alle frem for os; vi vil i hvert Fald bilde
os ind, at vi til vor Dødsdag vil bevare en ganske frisk Erindring
om den monumentale Madam Schmidt, som hun sad der i sin
tine Stads med sit Strikketøj i Haanden, og om hendes alvorsfulde
Mand, hvem den lille udstoppede Hund sendte saa rørende et Blik,
om Madam Wolff med de hvide Strudsfjer paa Kappen og den
strunke Holdning, med de klare, levende, ypperligt tegnede Øjne,
med den blaaviolette Kjole og det prikkede ostindiske Sjal, om
hendes Datter med de æblerøde Kinder, om Kammerherre Hoppe
med den imponerende røde Frakke og den imponerende
Feltherremine, om Kammerherreinde Løvenskjold og hendes dukkeagtige
Barn, om hin stramme og brave Militærperson med
Nøddeknækker-fysiognomiet, der præsenteredes for os som General Haffner, om
den joviale Læge Rost, om den ikke joviale Manufakturhandler
Raphael, om dem allesammen eller i alt Fald om de allerfleste.
Naar der før blev sagt, at Eckersbergs Portrætkunst var ubleget
af Tiden, sagdes der i Grunden kun lidt til Eckersbergs Ros;
Por-træter har nemlig i det hele taget en ganske særlig Modstandskraft
overfor denne store Fordærver. Bøger dør, Billeder dør, Portræter
vedbliver at leve. Der var paa Eckersberg-Udstillingen et Portræt
af en Aabenraa-Borger, malt af en meget underordnet Kunstner,
Eckersbergs første Lærer, Jes Jessen, et overraskende udmærket
let og aandfuldt behandlet Portræt, om end ikke noget første
Rangs Mesterværk. Hvor friskt har det ikke holdt sig gennem
Tiderne, hvor meget større Fornøjelse har vi ikke af at se et
saadant Værk af en ganske ukendt sønderjysk Malermester end af at
læse Klopstock eller Gellert! Intet Under da, at der ikke er groet
Skimmel paa Eckersbergs Portræter! De træffer Karakteren, og de
er behandlede med en Samvittighedsfuldhed, en Kærlighed, en
Omhu, der holder sig lysvaagen i Gengivelsen af de mindste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
