Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Viggo Stuckenberg: En Smule Trosbekendelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
105 En Smule Trosbekendelse.
en Gud, som væmmes saare
ved alle dem, der bygger Hus
ham og hans Magt til Ære
og kaster sig for ham i Grus,
en Gud, som evig ynker
hver Sjæl, der ygmygt hylder ham,
fordi han er lidt større
end denne stakkels Verdens Lam,
en Gud, som viger fra dig,
hvis du vil krybe for hans Fod
og raadløs skjule i en Bøn
din egen Fattigdom paa Mod,
en Gud, som stum forstener
for Klage som for Fryderaab
højt over dine Sorger,
højt over dine Haab,
en Gud, som ser — ser evigt
i ubrudt Tavshed, ubrudt Ro
paa dig og dit og gemmer
hver Gang du græd, hver Gang du lo,
en Gud, hvis Øje følger
din Færd i al dens op og ned
og ved om. hvor du vandt og slåp,
saa dømmende Besked,
en Gud, hvis Blik bestandig
ser paa dig, om du vandrer rank
trods dybest Stik, trods ondest Kval,
hvad eller om dit Hoved sank,
en Gud, som ikke skænker
den mindste Hjælp dig i din Nød,
men vil, at du skal bøde selv,
hvad selv du i din Færd forbrød,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
