Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Viggo Stuckenberg: En Smule Trosbekendelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104 En Smule Trosbekendelse.
mit Sind sig stille gemmer,
da stiger der fra Skrinets Bund
en Højtidsstund,
som sært mit Hjerte stemmer.
Ej Klage, ikke Glædens Glød,
— det er, som brød
en Stjernehær
i stille, stort, livsaligt Skær
frem paa saa høj en Himmel
og stirrer ned paa mig og mit
saa fjernt, saa vidt,
saa evig i sin Vrimmel.
Og hver en Stjerne er et Smil,
et bittert Smil,
et Smil i Fryd,
et Suk, en Sejr, en Klagelyd,
en Drøm, en Graad i Nøden,
hver Haan, hver Spot, hvert lystigt Haab,
hvert sorgfuldt Raab,
mit Liv i evig Gløden!
Da ved jeg ét, som helligt er,
som helligt er:
mit eget Liv
i ondt og godt, mit eget Liv
og intet uden dette, —
jeg staar for Skrinet ond og god
og har ej Mod
én levet Stund at slette!
VII.
Jeg tror paa, at der findes
en Gud etsteds — i dig, i mig,
maaske bag Stjernerne, maaske
i Støvet paa hver Alfarvej,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
