Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Ph. Rosenstand: Da de dansk-vestindiske Øer sidst skulde sælges
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1->0 Da de dansk-vestindiske Øer sidst skulde sælges.
end ikke vor Paavisning for at indse, at Carstensen alene var gaaet
Handelstandens og ikke Regeringens Ærinde, og Traktatens Ord. at
„Afstaaelsen medfører Overdragelsen af den fulde og udelte
Souve-rainetet .... fri for og ubehæftet med nogen som helst
Bevillinger, Betingelser, Privilegier og Friheder, som paa nogen Maade
gør Indgreb i eller begrænser Udøvelsen af saadan Højhedsret,*
begyndte at antage en styg Bestemthed. Birch havde i den Ørstedske
Skole faaet Færdighed i at læse ind i eller ud af en Lovbestemmelse,
hvad der til enhver Tid passede ham; men han maatte dog erkende,
at det, han og Carstensen havde indladt sig paa her, var et Forsøg
paa at faa modificeret den Traktat, de simpelthen havde at sætte
i Værk. Birch holdt i det hele ikke af at tage mere Skyld paa
sig. end han netop ikke kunde undgaa, og han vilde da ogsaa
i de forskellige Samtaler, vi havde om Sagen, helst skyde Skylden
paa Carstensen, om han end maatte indrømme, at han ikke havde
holdt Carstensen, der jo ikke kendte Forholdene, tilbage.
Hvorledes den danske Regering optog denne Historie, har jeg
ikke faaet at vide, Birch talte ikke senere derom, hvoraf med
Sikkerhed kan sluttes, at den ikke har berømmet ham for den. Seward
synes nærmest at have optaget den som en Spas, det ikke var værd
at fornærmes over; han bad Carstensen til Middag og gav ham ved
et Glas Vin under den gemytlige Passiaren, hvormed han paa sin
Rejse her paa Øerne i 1886 havde „shocked" Guvernør Birch, men
ellers vundet alles Hjerter, en Sludder for en Sladder, men afslog
at forhandle med ham officielt, og Konsul Perkins viste mig senere
en Depeche, hvori Seward stærkt udtalte sin Forbavselse over
Carstensens Forsøg paa at ville røre ved den imellem Regeringerne
afsluttede Traktat, som han kun havde at sætte i Værk.
Carstensen, der vendte tilbage Nyaarsdag 1868, ’var
imidlertid saa oplivet af Rejsen og Sewards gode Vin og Skulderklap,
at han i et Møde, han den 4de Januar holdt i Guvernementet med
Grossererne, der, for at han skulde „have noget skriftligt", havde
givet ham et Andragende til den amerikanske Regering med,
havde Mod til „in his official capacity" at erklære, at St.
Thomas’ Indbyggere „will secure rights superior even to those,
which they have so long enjoyed".....skønt samme Dag alle
Mennesker paa St. Thomas godt vidste, at Seward ingen Løfter
havde villet give, og at „the voyage had been a complete
failure," saa at Talén; kun var et dristigt Frasemageri for at
influere paa Afstemningen. Det havde saamænd ikke behøvedes. De
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
