Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Ph. Rosenstand: Da de dansk-vestindiske Øer sidst skulde sælges
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1->0 Da de dansk-vestindiske Øer sidst skulde sælges.
1039 Stemmer,1) der faa Dage efter, den 9de Januar, blev givne,
for Afstaaelsen, medens kun 22 stemte imod, vilde være blevne
afgivne alligevel, om der ikke var blevet opstyltet Skræmmebilleder
som, at Indbyggerne, „by opposing annexation might prejudice the
future commercial position of St. Thomas." Afstenmingsdagen var
en Festdag paa St. Thomas, der var ingen Smerte over at skulle
skilles fra den „faderlige" Regering. Papa havde ganske vist ikke
ført noget haardt Regimente, men han var gnaven, spidsborgerlig
og smaalig, fordi han selv sad i smaa Kaar og hans Evne ikke
rakte til til at give Sønnen den Opdragelse og det Sving, han skulde
have saa langt ude imellem fremmede. Amerika vilde kunne
pynte Knegten op. — Det samme vilde gentage sig den Dag i Dag,
under Gardes nationale Regimente, kun at der nu vilde være 2039
for en Afstaaelse til hvilken som helst anstændig Køber.
Saaledes var da med det mest tilfredsstillende Udfald den
Betingelse for Afstaaelsen, der skulde tilvejebringes her paa Øerne,
kommen i Stand; Korvetten „Dagmar" bragte Resultatet af
Afstemningen til Cuba, for at det derfra kunde telegraferes til de to
Regeringer.2) Det blev til ingen Nytte, fordi det allerede var for silde.
Den danske Rigsdag havde vel givet sit Samtykke til Afstaaelsen, men
i Amerika syntes det rette Øjeblik til at forelægge Sagen for Senatet
aldrig at skulle komme; og det var først efter halvtredje Aars
elendige Venten, hvorunder hos den indfødte og fremmede Befolkning
de sidste Rester af loyal Opførsel imod Danmark gik op i Røg, at
Kongen i et nyt aabent Brev (7de Maj 1870) gav de „kære og
tro Undersaatter paa St. Thomas og St. Jan" det Samtykke tilbage,
som de kun paa hans Opfordring havde givet til, at Øerne adskiltes
fra den danske Krone. Det var ingenlunde med noget „lettet Hjerte,"
som det saa fortrøstningsfuldt supponeres i Brevet, at de modtog
Samtykket tilbage.
For Fuldstændigheds Skyld, og fordi Admiral Palmer
rimeligvis var bestemt til at spille en betydelig Rolle i
Afstaaelses-momentet, skal endnu her anføres, at han, straks efter Carstensens
Afrejse til Amerika, den 7. Decbr, døde af gul Feber, hvorpaa
„Susquehanna" samme Dag forlod St. Thomas og førte hans Lig
’) Paa St. Jan afgaves 205 St for Afstaaelsen; ingen imod.
*) Der var dengang ingen Telegrafledning til St. Thomas eller St. Croix.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
