Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Poul Levin: Stjaalne Breve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Stjaalne Breve.
129
Og atter stod jeg med Brevene i Haanden, men jeg
ødelagde dem ikke. Dag for Dag var der noget, der greb mine
Tanker og slæbte dem hen i Gabestokken foran dine Breve.
Og nu har Tyven stjaalet dem fra mig. — Har han maaske
gjort mig en Tjeneste? Har min gode Skæbne ledet hans Haand?
Stjal han det vanvittige Selvplageri fra mig med det samme? Jeg
ved intet. Jeg ved kun, at jeg er greben af en dump Afmagt.
Jeg lukker Øjnene og vil ikke tænke.
Jeg har søgt at adsprede mig. Jeg har prøvet paa at tage
Sagen fra den komiske Side. Jeg har tænkt mig Knægten lykkelig
sluppet hjem i sin Krog. Han har revet Mappen op og rodet i
Rummene. Og han har fundet Brevene. Ho, ho — der fik du
den! Hvor har han været flov og ærgerlig. Han har trampet
og bandet — værdiløst Papir — — ikke Guld —–
Aa nej, aa nej — han har slet ikke været komisk.
Jeg kørte en Tur ud i Landet. Blot for at faa Afveksling.
Jeg saa ikke til nogen af Siderne, sad med lukkede Øjne og søgte
at bilde mig selv ind, at jeg sov. Pludselig blev Hesten sky, og
det gav et Ryk i Vognen. Kusken sagde, at det var noget
Papir, som laa paa Grøftekanten, der havde skræmmet Dyret.
Papir — jeg för op, jeg lod Vognen holde, jeg styrtede hen
til Grøften. Jeg gik tungsindig tilbage, men Kusken stirrede
forbavset paa mig.
Jeg sagde, at han skulde vende og i fuldeste Fart køre mig
tilbage til Hotellet.
Jeg styrtede op i mit lille Kammer og kastede mig hulkende
paa Sofaen.
Jeg maa have de Breve tilbage, jeg maa det, jeg bliver
vanvittig ellers. Alt det om Selvplageri var ikke andet end Løgn.
Hvor finder jeg Rede paa mig selv, hvorfor maa jeg altid lyve,
hvorfor digter jeg alting om?
De Breve var dog al min syge Lykke. Der var dog et
Baand mellem os. Du maatte da tænke paa mig, imens du skrev.
Vist saa: jeg har ødelagt det alt, jeg har voldt dig Sorg og gjort
mig selv ulykkelig, men alligevel — — hvorfor skulde jeg dog
miste det sidste, jeg havde.
9*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
