Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Karl Madsen: Kunst. Frans Hals. Descartes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134
Kunsf.
særegne Kunstnernatur givet ham enestaaende gode Betingelser for
netop at karakterisere dem. Ævnen til at give Portrætet brusende
Liv er hans store Ævne. Det vilde vel være uskønsomt at paastaa,
at de ældre Portræter af nederlandsk Kunst er livløse; de er
tilvisse ogsaa levende, men paa en anden, stillere Maade.
Por-træterne fra det 15de Aarhundrede er som malte efter Mennesker,
der sidder andægtige i en Kirke, de rører sig ikke, smiler aldrig,
Ansigtstrækkene er ubevægelige, hele Livet ligger i Fysiognomiets
Karakter og i Øjnenes stedse alvorlige Udtryk, i Mændenes kloge
Blik, der skuer saa skarpt og vidt ud i Rummet, i Kvindernes
fromme, drømmende Blik, der ser Englene danse i Paradis, naar
Salmerne bruser fra Orglet. Paa lignende Vis virker Portræterne
fra det 16de Aarhundrede; kun synes de fremstillede Personer ikke
at være i Kirken, men i en Retssal, hvor Dommere og anklagede
sidder tavse, medens Sagen føres; Blikket er mistænksomt og lurende,
Øjnene bevarer et uhyggeligt Genskær af, hvad de har set: Baal,
Brand, Blod. Endnu i de fleste af de Portrætbilleder fra det 17de
Aarhundredes Begyndelse, der viser os den ny Republiks Borgere,
inderligt veltilfredse med Verden og med sig selv, er Figurerne
temmelig stive, og naar de bevæger sig, føles Bevægelserne som
noget ufri. I hvert Fald bliver der ved Sammenligningen med
Frans Hals’ Værker noget stivnet, næsten forstenet, over de bedste
hollandske Portræter fra ældre Tid og fra hans egen Tid. Livet
lyser ikke alene i hans Figurers Øjne, det er i hele deres Minespil,
i deres Holdning, i deres utvungne Stillinger, det er i Hænderne,
det ruller dem i Blodet gennem hele Kroppen som Uro og
Bevægelighed. Som ingen anden forstaar han at gribe og fremstille
Livsfyrigheden for os, og hans Mesterskab faar forhøjet Værd, fordi
han overtyder os om, at netop den var et væsentligt og stærkt
fremtrædende Karaktertræk hos de Mennesker, han har malt. Der
er Udtryk, der lykkes bedre for Frans Hals end for nogen anden
Kunstner i Verden, Rembrandt ikke undtagen. Selv Rembrandts
varmeste Beundrere maa indrømme, at der er et Par Toner oppe
i Diskanten, hvorover han ikke ret har Magt. De fleste af hans
Figurer ser ud, som om de bar paa hemmelig Sorg, ulægede
Hjertesaar, som om de engang havde maattet tømme Lidelsernes
bitreste Kalk og set deres kæreste Illusioner briste; det lystige og
leende ligger ikke for ham, han faar Smilet tvungent og Latteren
til en Grimace. Maaske finder man i det hele taget hyppigere
Alvoren fremstillet sandt og godt, end man ser Oprømtheden frem-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
