- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 13 (1896) /
135

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Karl Madsen: Kunst. Frans Hals. Descartes

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kunst.

135

stillet sandt og godt. Der er i hvert Fald ingen, der har forstaaet
at male den bedre end Frans Hals, ingen, der mere slaaende tro
forstaar at gengive alle Aftoninger og alle Afskygninger af Smil
og Latter.

Hans overlegne maleriske Foredrag passer til Karakteristiken
af hans Figurer saa godt som nogen Handske til nogen Haand.
Houbraken fortæller, at han først anlagde sine Billeder med fede,
blødt fordrevne Farver; naar det var sket, plejede han at sige:
,Nu skal ogsaa Mesterens Mærke være med!" Og saa fuldendte
han Billedet med de skarpe, brede, bestemte Penselstrøg, der
virkelig er hans Mesterhaands Signatur. Saaledes havde hidtil
ingen anden forsøgt at male. Baade i den ældre og i den
samtidige hollandske Kunst gør Penslen sig sjælden gældende, den
skjuler sit Arbejde, gennemfører stort og smaat, væsentligt og
uvæsentligt, med, samme Omhu og Grundighed. Hos Frans Hals
træder Penselføringen frem med flot henfejende Dristighed, med et
udfordrende Praleri, men Praleriet er berettiget, hans Øje opfatter
sikkert, hans Haand arbejder sikkert, underordner det uvæsentlige,
antyder, hvad der skal antydes; han er en teknisk Virtuos a f første
Rang, og hans maleriske Behandling har en ganske ejendommelig
Skønhed i sin Frihed, Friskhed, Lethed og Kraft.

Naar Frans Hals tillige ofte roses som en stor Kolorist, er
det med mindre Ret. Hans Billeder er højst ulige i Farven.
Enkelte af dem, f. Eks. det i 1627 malte Skyttemaaltid, efler hvilket
Seligmann har malt en god Kopi, har ogsaa i Farven megen Glans
og Pragt, velvalgte Farver, lykkelige Farvesammenstillinger. Andre
har en smuk Holdning i graa og sorte Toner, men der er rigtignok
ogsaa mange, hvor Farven er noget raa, med rødstensrødt i
Kindane, og endnu flerehvor Farven er død, hvor alle Skygger er
tonløs Sværte; Portræter, der i Gengivelser ser saare levende ud,
kan i Originalerne have noget næsten ligagtigt. Til Frans Hals
knytter sig kun Erindringen om én særlig udsøgt Farvevirkning:
Virkningen af det røde Knæ paa den unge Mand længst til højre
paa det mærkelige Rillede af Forstanderne for Oude Mannenhuis i
Harlem, som Frans Hals malte i 1664, da han var oppe i de 80,
rystende paa Haanden, der ikke vilde lystre ham og sveg ham paa
mange Punkter, — ved at afsnuppe et Stykke af Næsen paa en af
Figurerne, ved at give en anden flade Labber og en tredje tomme
Handsker i Stedet for Hænder, — men med en Anspændelse af
alle Ævner for i Skibbrudet dog at redde det væsentligste, Fysiogno-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:06:44 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1896/0137.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free