Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Karl Madsen: Kunst. Frans Hals. Descartes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kunst.
137
hvis han fremdeles opførte si» ilde mod sin Kone eller andre
Personer, da at modtage en strengere Straf, paa en Gang for sin
nærværende Forseelse og for det, som paany vilde komme paa hans
Konto*. Der kommer et grimt Lys over hele denne Sag ved den
Omstændighed, at Konen døde faa Dage efter. Skyld for hendes
Død havde han vel næppe, han var da sagtens paany stævnet
for Øvrigheden, men det synes jo i hvert Fald, som om han har
gjort sig skyldig i en saa oprørende Bestialitet som Mishandling af
sin dødssyge Kone. Slemt har det sikkert været, naar Øvrigheden
har set sig nødsaget til at skride ind mod en højtskattet Kunstner
af fin Slægt; Kvindens Stilling var dengang ikke bedre, end at
mangen Mand bankede sin Kone uden at nogen tog ham det
fortrydeligt op, og den offentlige Mening var yderst overbærende
mod „Drukkenskab og lignende Udskejelser". — Ikke et Aar efter
giftede han sig igen; den 12. Febr. 1617 stod Brylluppet, og allerede
9 Dage efter havde han Barn i Kirke.
Alligevel vedblev Frans Hals at være en agtet Borger. 1617
og 1618 var han Æresmedlem af det litterære Selskab
„Vingaards-rankerne*. Harlemmerne var stolte af ham, hans Talent blev prist
baade paa Vers og i Prosa, ansete Mænd var Faddere til hans
mange Børn. Efterhaanden gik dog Tiden fra ham, Bestillingerne
blev færre, den hollandske Kunst kom ind paa ny Baner og ny
Moder; det slikkede Maleri, der især besørgedes af Kunstnerne
fra Leiden, fik højeste Kurs. Den tyske Maler Mathias Scheits,
der synes at have kendt Frans Hals personligt, har noteret hans
Biografi saaledes: „Han havde ført et ret lystigt Liv i sin Ungdom,
men da han blev gammel og ikke mere kunde tjene til Livets
Ophold ved sin Malerkunst, der ikke var, som den før havde været,
gav Byen Harlems Øvrighed ham nogle Aar før hans Død en fast
Sum til hans Livsfornødenheder som Løn for hans kunstneriske
Mesterskab". Vi ved fra Arkivdokumenter, at han allerede Marts
1654 maatte afstaa til en Kreditor sine faa Ejendele, — 5 Billeder,
et Bord, et Skab, tre Madratser og Hovedpuder med Tilbehør, —
hvad han dog alt faar Lov til foreløbig at beholde, indtil hans
Kreditor ønsker at tage det i Besiddelse. Det er saa meget mere
trist, som denne Kreditor er en Bager, og Gælden — 200 Gylden —
Gæld for Brød og for Smaasummer, laante hos Bageren. 1662
maa den 80aarige Kunstner ansøge Øvrigheden om Hjælp og
faar tilstaaet 50 Gylden straks og 150 Gylden, der skal udbetales
ham kvartalsvis. To Aar senere søger han atter Hjælp til Husleje
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>