Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Karl Madsen: Kunst. Frans Hals. Descartes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138
Kuust.
og Brændsel, han faar 3 Læs Tørv, Øvrigheden betaler hans Gæld
for Leje og giver ham en livsvarig Understøttelse paa 50 Gylden
kvartalet. Den 26. August 1666 døde Frans Hals. Hans anden
Kone overlevede ham længe; 1675 var hun nedsunken i den
dybeste Elendighed og flk Hjælp af Fattigkassen; mulig har hun
endt sit Liv i en af de Stiftelser, hvis Forstandere Frans Hals
har malet.
Frans Hals’ Kunst er maaske nu noget overvurderet.
Sammenlignet med de største Kunstneres Virksomhed mangler den dog
Undergrunden med de lokkende og hemmelighedsfulde Dybder.
Men det er let forklarligt, at Anerkendelsen skyder over Maalet,
naar den har lange Tiders ufortjente Ringeagt at hævne. Frans
Hals’ djærve Oprigtighed tiltalte ikke det 18de Aarhundredes Smag,
og hans Portræter betaltes dengang sjælden paa Kunstauktionerne
med over en Snes Gylden. Endnu i April 1800 blev et af hans
ypperste Værker solgt paa en Auktion i Harlem for lumpne
51 Gylden. Det er det kostelige Portræt af Willem van Heythuysen,
som nu findes i den Liehtensteinske Samling, et karaktertro Billede
af en ung, sund, stærk, livslysten, harlemsk Patricier, som lever
og lader leve, som kan bygge en Stiftelse for gamle Folk uden
selv at behøve at nægte sig noget, og paa sin Vej har plukket alle
Livets Roser uden nogen Sinde at saare sig paa Tornene. Han
staar op mod et rødt Drapperi i sin smukke og fine Dragt med
højre Haand støttet paa Kaarden, venstre i Siden og Kappen flot
kastet over højre Arm; til venstre er Udsigt til en Park med klippede
Hækker, en hyggelig Elskovshave, hvis Roser vokser frem til
Forgrunden, en afbrudt Rose ligger ved hans Fødder. Der er noget
mageløst triumferende ved hans Udtryk, Holdning, Stilling, ved
hele Portrætets Stil; Don Juan kan ikke være stoltere, naar han
synger om Livets Glorie, der omstraaler ham. Ikke mindre
beundringsværdigt er dog det let og skitsemæssigt, men fuldendt
mesterligt behandlede Portræt af den samme Kavaler, der findes i
Museet i Bryssel og fremstiller ham, som han er traadt ind hos
Maleren efter en Ridetur; med Sporene paa de store Støvler og
med Ridepisken i sin Haand har han slængt sig tilbage paa en Stol
for at faa sig en Passiar i en udmærket malerisk Stilling. Aldrig
er det øjeblikkelige Liv blevet grebet i dets hastige Flugt med
større Ørnesikkerhed! Man kan undertiden blive lidt gnaven paa
Frans Hals overfor de ikke faa Billeder, der i forskellige Samlinger
repræsenterer hans Navn med liden Ære, og man kan med god
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>