Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - R. Besthorn: Ferdinand Apostata
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FERDINAND APOSTATA.
Den 15. Juli 1887 kørte et Tog paa fem Landauere fra den
lille Station Dürnkrut til Prinsesse Clementine af Orléans’
stille Herresæde, Ebenthal. Der er rundt omkring Slotsparken
opstaaet Tavler, som strengt forbyder alle uvedkommende Adgang, men
den Dag var der aabent Hus paa Ebenthal i det mindste for de
fjorten Herrer, som sad i de fem Landauere: Det var den
bulgarske Deputation, der officielt bragte Prinsesse Clementines Søn,
Prins Ferdinand af Koburg-Kohary, Budskab om, at den bulgarske
Sobranje havde valgt ham til Fyrste af Bulgarien.
Den Mand, der i ni Aar har hersket i Bulgarien som ikke
anerkendt Fyrste, der flere Gange har været nær ved at fremkalde
en stor Krig og nu synes at være i Færd med at skabe en ny
politisk Konstellation i Halvasien, var endnu i den første
Halvdel af 1887 en lidet bekendt Prins, der som Militær kun havde
drevet det til at blive Reserveløjtnant i den ungarske Honvedhær,
og som indenfor en snævrere Kreds kun var bekendt som Søn af
den bundrige orléanske Prinsesse og blandt Ornitologer som Ejer
af en interessant Samling udstoppede Fugle. Det var den nu
vadrende bulgarske Ministerpræsident, Stoilof, der opdagede Prins
Ferdinand. Fyrst Alexander af Battenberg havde takket af, først
fordi hans eget Kadetkorps havde svigtet ham den mindeværdige
Augustnat, da russisk-sindede sammensvorne bortførte ham fra
hans Konak i Sofia, dernæst, fordi Czar Alexander III efter hans
Tilbagekomst til Bulgarien havde nægtet at støtte ham. Derefter
overtog Stefan Stambulof Diktaturet med den Opgave, at skaffe
Bulgarien en ny Fyrste. Sobranjen valgte enstemmig Prins
Valdemar. men han negtede at modtage Valget allerede af den Grund,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>