- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 13 (1896) /
148

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - R. Besthorn: Ferdinand Apostata

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

148

Ferdinand Apostata.

at Czaren ikke vilde anerkende noget Fyrstevalg, der var udgaaet
fra den efter Ruslands Mening ulovlig valgte Sobranje. Der blev
derefter udsendt en Deputation paa tre Medlemmer, Stoilof, Grekof
og Kaltchef, for at søge en Bulgarfyrste. De bulgarske Diplomaters
Kendskab til Europas Fyrstehuse var ikke stort, og deres Søgen var
forbundet med særlige Vanskeligheder, dels fordi det ikke kunde
nytte dem at henvende sig til et Hof, der stod i venskabeligt
Forhold til Rusland, dels fordi Bulgariens Hersker ifølge Berlintraktaten
ikke maatte høre til et af Stormagternes Dynastier.

I denne Vaande gennembladede Stoilof, efter hvad han selv
ofte har fortalt, flere Gange forgæves Almanach de Gotha; endelig
standsede hans Blik og Tanke ved Prinsesse Clémentines Søn,
Prins Ferdinand af Koburg-Kohary. Den østerrigske Major, Hr. v.
Laaba, der senere blev Prinsens Privatsekretær, og som i Wien
havde stiftet Bekendtskab med Deputationen, paatog sig at
sondere Prinsens Stemning; han havde sin første Samtale med den
fremtidige Ferdinand I i en Hofloge i den wienske Opera. Laaba
mente at kunne forsikre Stoilof om, at Prinsen principielt var
villig til at modtage Fyrstetronen, og Stoilof overtog derefter
Forhandlingerne. Laaba søgte dog paa egen Haand efter en endnu
bedre Fyrste og henvendte sig til sin tidligere overordnede,
Erke-hertug Johann, der senere blev saa bekendt under Navnet Johann
Orth. Den let bevægelige Erkehertug, der siden Slaget ved Slivnitza
havde interesseret sig meget for Bulgarien, syntes at være villig til
at gaa ind paa Laabas Plan, og Laaba arrangerede et hemmeligt
Møde mellem Kaltchef og Erkehertugen i Italien. Paa Banegaarden
i Mestre steg Kaltchef, der kom fra Rom, ind i Erkehertugens
Salonvogn; han forlod den ved den sidste Station før den
østerrigske Grænse. Kaltchef havde gjort Rejsen forgæves; Erkehertug
Johann havde betænkt sig. Han udtalte sin Begejstring for
Bulgarien og lovede, at han, hvis det kom til en stor Krig, vilde stille
sin Kaarde til dets Raadighed; men han erklærede, at han som
Medlem af det habsburgske Hus ikke kunde blive Bulgariens Fyrste,
og anbefalede Bulgarien Prins Ferdinand, hvis diplomatiske Evner
han satte høj Pris paa.

Laaba fortalte selvfølgelig ikke Prins Ferdinand noget om den
Sag, og Kaltchef og hans Kolleger havde ligeledes deres gode
Grunde til at bevare Hemmeligheden. Prins Ferdinand havde
allerede i nogen Tid været ikke-anerkendt Bulgarfyrste, da han
erfarede, at Johann Orth havde været hans Medbejler. Han blev

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:06:44 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1896/0150.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free