Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - J. Lykke: Om Hjernebarken og dens Virksomhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
210
Om Hjernebarken og: dens Virksomhed.
hos de laveste Pattedyr, hos Næbdyr, Flagermus, Insektædere
(Fig. 6) og mange Gnavere; men hos de højere Pattedyr, som
Rovdyrene (Fig. 7), har Storhjernen begyndt at dække ogsaa den
lille Hjerne, og tillige optræder nu Folder og Furer i
Hjernebarken; denne har hos alle de Hvirveldyr, som vi tidligere har
nævnt, været ganske glat. Disse Folder er i Begyndelsen grove og
faa, men bliver, alt eftersom vi kommer højere op, talrigere og
finere, og naar vi naar op til Aberne (Fig. 8), finder vi, at
Storhjernen nu er bleven saa stor, at den dækker hele den lille Hjerne,
og tillige har nu de væsentligste Hjernevindinger uddannet sig.
Og denne fremadskridende Vækst, som fra nu af giver sig til Kende
ved en stadig finere Foldning af Hjernens Overflade, kan forfølges
videre fra de lavere Aber op til de højere og fra disse atter op
til Mennesket (Fig. 9). Medens hos Marekatten kun i grove Træk
de vigtigste Furer er tilstede, rykker Chimpanseens Hjerne i
Henseende til Foldernes Finhed paafaldende nær op til Menneskehjernen.
Og ogsaa indenfor Menneskeslægten er der paavist iøjnefaldende
individuelle Forskelligheder. De Mennesker, der udmærker sig ved
fremragende Evner, viser en betydeligere Udvikling af
Hjernevindingerne end de almindelige Gennemsnitsmennesker, og hos disse
findes atter Hjernefoldningen mere udviklet end hos de helt
aands-fattige Individer. — Om de forskellige Menneskeracer, hos hvem der
utvivlsomt fra de lavere op til de højere maa kunne paavises en
fremadskridende Udvikling i Foldningens Finhed, foreligger der
endnu kun højst ufuldkomne Undersøgelser.
Vi har nu fulgt Storhjernen igennem de forskellige
Hvirveldyrklasser; vi har set den vokse i Størrelse og Omfang, naar vi
gik fra de lavere til de højere Dyr. Fra at ligge helt foran
Stammen som en ubetydelig Hjernedel. saa vi den efterhaanden strække
sig op over Stammen, dække mere og mere af denne og omslutte
dens Sider mere og mere fuldstændigt, indtil den til Slutning var
bleven et mægtigt Organ, der dækkede hele Stammens øverste
Flade og ganske omsluttede dens Sider. Tillige hørte vi, at
Hjernebarken hos de højere Pattedyr begyndte at folde sig, og at denne
Foldning skred fremad, jo højere vi rykkede op i Pattedyrklassen;
finere og finere foldede Barken sig, større og større blev herved
dens Overflade, flere og flere Celler kunde den rumme.
Størrelseforholdet mellem Storhjernen og Hjernestammen
er bleven vendt fuldstændigt om. I Fiskehjernen var den store
Hjerne kun en lille Brøkdel af Hjernestammen; men i Menneske-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
